x

Snake And Jet’s Amazing Bullit Band klar med nyt album

Snake And Jet’s Amazing Bullit Band klar med nyt album

Efter to års stilhed er duoen Thor Rasmussen og Thomas Frederiksen, bedre kendt som Snake And Jet's Amazing Bullit Band, tilbage med deres tredje album "Stuff That Rotates", som viser en ny stil. På albummet kan man stadig finde de groovy guitarriffs og energiske og medrivende beats, men sangene er mere traditionelle end tidligere. Singlen "Black Egg" er en passende indikator for albummets nye lyd.

Snake And Jet's Amazing Bullit Band har to albums bag sig. Det første var "X-Ray Spirit" fra 2007, som GAFFAs anmelder Erik Barkman tildelte fire stjerner og skrev: "Med en broget buket på i alt 14 helt eller delvist instrumentale numre leder The Amazing Bullit Band an på en rundtur i et spraglet og uforudsigeligt univers. Her lever lumre 70'er-orgler side om side med garagerocket guitar, blueset mundharpe, højlydte vrøvleparoler og kitschede computerlyde. Det klinger ofte hvinende syntetisk, men er helt tydeligt håndspillet med liv, sjæl og nerve."

I 2009 udkom andet album "Peaceboat", som modsat debutalbummet indeholder sange tilsat vokal. På duoens tredje album er lyden inspireret af 60'er- og 70'er-rock og psych, som bliver blandet med Snake And Jet's utraditionelle tilgang til sangskrivning og produktion.

"Stuff That Rotates" udkommer den 30. april, og indtil da kan man høre førstesinglen "Black Egg" her:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA