Nyhed

Oplev Denmark@PopKomm i Berlin

GAFFA Billet sælger billetter til koncerten med Nephew, Kashmir, Carpark North, The Movement og Diefenbach i Berlin 15. september

Det er et markant fremstød, når der torsdag 15. september er ren dansk aften på den respekterede berlinske klub Postbahnhof med plads til omkring 1000 tilskuere. Men det er også et eksportstærkt dansk musikhold, der sendes af sted til showcasen, som afvikles i forbindelse med den store internationale Popkomm-messe.

Der er nemlig tale om Nephew, Kashmir, Carpark North, The Movement og Diefenbach, der til arrangementet Denmark@PopKomm skal vise et stort antal internationale branchefolk, hvor stærk den danske musikscene er lige nu. De fem navne er valgt ud fra den store gruppe af interesserede acts. Alle fem er stærke live-grupper med stor live-erfaring, og alle fem har allerede hul igennem til det tyske marked - enten selvstændigt eller via samarbejdspartnere. Men formålet med showcasen er at løfte de fem gruppers muligheder yderligere i erkendelsen af, at opbakningen er nødvendig for at befæste og udvikle positionen. Selv for så etablerede bands, som der er tale om her.

Men koncerten er ikke nødvendigvis kun for branchefolk, så kom og hep med! Koncerten finder sted på:


Fritzclub im Postbahnhof
Strasse der Pariser Kommune 3-10
10243 Berlin
http://www.fritzclub.com

Billetterne koster kun 35,- kr. stk (+gebyr) – og du kan komme til Berlin med eks. DSB fra kr. 1.960,- for to personer incl. tog t/r og hotel. Kontakt DSB Specialrejser på 33 54 25 89.

Du kan købe dine koncertbilletter via www.gaffabilet.dk, og billetsalget afsluttes mandag d. 12.september, kl. 12:00.


Køb billet hos GAFFA Billet

ANNONCE