Nyhed

Pitchfork anbefaler danske MØ

Den toneangivende indie-side skriver flotte ord om den danske kunstner

Den danske sangerinde, rapper og elektrokunstner MØ, som også kunne opleves på dette års Spot Festival, er blevet anbefalet af den toneangivende, amerikanske indie-side Pitchfork. På sitet skriver Larry Fitzmaurice om MØ's seneste singleudgivelse "Pilgrim":

"Den København-baserede elektro-pop-kunstner MØ arbejder hårdt på sit debutalbum sammen med Ronni Vindahl, som er den ene halvdel af det danske producer-team No Wav. Inden da slipper hun sin skinnende, nye single, "Pilgrim", der lyder som midtvejen imellem Purity Rings mærkelige vokal-akrobatik og Twin Shadows new wave-drømmelandskaber... med andre ord et meget perfekt match inden for 2012's musikalske fortælling," skriver Fitzmaurice på sitet.

MØs lyd er elektronisk og samplet, tung og samtidig poppet, og hendes lyse, naivistiske vokal svinger mellem alt fra rap til æterisk sang. MØ har samarbejdet med producerne Dixone, ELOQ og Dave Spoon og skrev tidligere på året pladekontrakt med den Sony Music i Skandinavien.


Lyt til MØ's single "Pilgrim" her:

ANNONCE