Nyhed

Erasure til Århus

Duoen gæster Musikhuset 25. april

Erasure er vel primært kendt som en duo, der siden 1985 har leveret elektroniske pophits som "Oh L'amour" og "A Little Respect" for ikke at tale om deres fortolkninger af ABBA-hits.

Men i starten af april udsender Vince Clarke og Andy Bell det akustiske album "Union Street", der indeholder akustiske versioner af nogle lidt mindre kendte sange fra gruppens bagkatalog.

Efter udgivelsen af pladen drager de to herrer ud for at spille seks akustiske koncerter i England og Skotland, og derefter lægger de vej forbi Musikhuset Aarhus for at give den eneste danske koncert på turnéen.


Erasure kan opleves live i Musikhuset Aarhus 25. april, og billetter kan købes i Musikhuset Aarhus, på telefon 89 40 40 40, www.musikhusetaarhus.dk samt billetnet 70 15 65 65.
Billetterne sættes i salg fra torsdag den 26. januar.

ANNONCE