x

Orbital: Jo, vi spiller skam live

Orbital: Jo, vi spiller skam live

Efter en lang pause er den engelske electronica-duo Orbital tilbage, dels med nyt materiale i form af albummet "Wonky", dels som aktivt koncertnavn. I forbindelse med gruppens besøg i Vega i København i november (læs anmeldelsen af koncerten) blev det til en lille snak med de to Hartnoll-brødre, en snak om comeback, om inspirationskilder og om det at opføre elektronisk musik live.

Ras Bolding: I spiller i København i aften – kan I sige lidt om hvad man kan forvente af koncerten? Vil I fokusere mest på materiale fra det nye album, "Wonky", eller vil I forsøge at dække det meste af jeres karriere?

Orbital: Vi kommer gennem det meste af vores karriere, men med fokus på det nye album. Omkring halvt af hvert, alt sammen mixet sammen til et langt forløb. Vi medbringer også ny videokunstner, så det bliver spændende at se undervejs.

Ras Bolding: Jeg har været på YouTube og set nye Orbital-koncertklip, og begik den fejl at læse brugerkommentarer – det er jo ofte en dårlig idé. Der synes at være en ophedet debat i gang om hvorvidt I spiller musikken live eller ej. Kan I prøve at forklare hvordan I opfører jeres musik til koncerterne, hvordan I bruger udstyret?

Orbital: Den slags folk skulle holde mund, ikke? Men skal man være fair, så kommer det jo an på hvem man er og hvordan man definerer livemusik. Nogle mennesker vil hævde, at vi bare trykker på knapper og ikke spiller live, for vi bruger jo ikke konventionelle instrumenter. Hvis man sammenligner os med jazzmusikere, der spiller på klaver og improviserer, så er det jo ikke det vi gør. Vi laver elektronisk musik, og en del af musikken kan ikke håndspilles. Tag sådan noget som hastige sequencerfigurer…

Ras Bolding: Hvor der tilmed leges med filtre undervejs.

Orbital: Lige netop. Vi sætter tempoet, styrer filtre, den slags. Og vores trommeprogrammeringer er jo heller ikke mulige for noget menneske at spille live. Vi gør lidt som Tangerine Dream gjorde; vi sætter en sequencer i gang, så endnu en og en til, bygger op i lag via diverse analoge synthesizere og trommemaskiner. Flere af dem har ikke presetlyde, så vi laver lydene undervejs, i løbet af koncerten. Vi ved godt hvilke lyde vi er ude efter, men de er jo forskellige fra show til show, udvikler sig i løbet af den enkelte koncert. Med andre ord, vi leger med strukturen i vores numre, med loops. Noget af det er samples fra computere, andet stammer fra de analoge synthesizere.

– Om man så synes at det kvalificerer som at spille live eller ej, det kommer nok an på hvem man er. Det er lidt relativt. Det er en debat, der ofte dukker op, senest omkring Deadmau5. Nogle musikere trykker mest på knapper, nogle spiller mest på deres keyboards. Det er forskellige former for optræden. Det er en liveperformance, hvis det ikke bare er det samme, der sker hver eneste aften, men er det samme slags liveperformance som en jazzkvartet? Nej, det er det ikke.

Ras Bolding: Det er ikke på samme måde en realtime en-til-en-performance, så at sige, men I spiller live med jeres brug af sequencere, lydbehandling undervejs, etc.

Orbital: Ja, og forløbet ændrer sig. Nogle gange spiller vi til festivaler, hvor vi har mindre tid, og så må vi ganske enkelt klemme flere numre ind, gøre dem kortere. Så er vi lidt ligesom indiske ragamusikere, der kigger på hinanden og så, fire sekunder efter, gør de nummeret færdigt på samme tid. Det at vi må gøre den slags peger jo også i retning af liveperformance. Hvis vi bare trykkede på en knap for at sætte det hele i gang, preprogrammeret, så var det jo en anden snak.

Ras Bolding: Pointen er om man gør en reel forskel på scenen som musiker, eller om man bare lader som om.

Orbital: Ja. Og vores instrument er det elektroniske studie. Vi spiller ikke på guitar eller klaver, men elektronisk studie. I dag er elektronisk musik meget udbredt, men engang måtte man jo i England kæmpe for overhovedet at få synthesizeren anerkendt som musikinstrument. I dag er vi nået lidt videre, og så dog alligevel…

Ras Bolding: Det er lidt sjovt, for til trods for at så megen musik i dag produceres elektronisk, med hjælp fra elektroniske instrumenter og hjælpemidler, så er der stadig mange, der ikke aner noget om hvordan det foregår. Men omvendt ser man jo også, at hvis femtenårige i dag vil i gang med at lave musik, så foregår det ofte på laptop, med Reason, FruityLoops, etc. Så jeg tror vi begynder at bevæge os i retning af større forståelse. Men nu vi snakker udstyr – hvad bruger I i dag sammenlignet med dengang i halvfemserne? Hvor meget er nyt, hvor meget er det samme?

Orbital: De gamle analog-synthesizere er ofte de samme. Vi bruger stadig 909, 303. I gamle dage brugte vi Alesis-sequencere, og nu er vi gået over til Ableton på Mac, som vi styrer via specialdesignet software og iPads. Det er mere håndgribeligt på den måde, for vi kan improvisere uden at skulle stå og glo ind i computerskærme.

Ras Bolding: Så I slipper for et væld af undermenuer.

Orbital: Lige netop. Og ellers er det som det plejer at være, bare uden gammeldags sequencere. Dybest set har vi en masse hardware som vi sender ind i mixeren og med masser af effekter. Egentlig et studie-setup.

Læs en længere udgave af interviewet, hvor Orbital blandt andet fortæller om deres inspirationskilder og fremtidsplaner, i GAFFAs artikelsektion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA