x

Specktors møder Turboweekend-Silas i ny video

Specktors møder Turboweekend-Silas i ny video

Specktors har været et smut i garagen for at skyde deres nye video til nummeret "Slædemusik," der har Silas Bjerregaard fra Turboweekend med på omkvædet.

"Slædemusik" er gruppens 2. single fra albummet "Kadavermarch," der udkom sidste år. Albummet er Specktors' andet. Deres turné tog dem rundt i det meste af landet i 2012 – også til en række af sommerens festivaler. Roskilde Festival fik også besøg af de elektroniske drenge. 9.000 mennesker var mødt op på pladsen foran Cosmopol-scenen lørdag nat klokken 03:00. Her var Silas Bjerregaard også med som en af de mange gæstersangere, gruppen havde inviteret med.

Videoen blev filmet i røg og damp i december måned. Instruktøren Fenar Ahmad debuterede som musikvideoinstruktør med Kidd's "Ik' Lavet Penge," men har med Specktors' musikvideo fået mulighed for at lave en atypisk rapmusikvideo. Videoen kan ses nedenfor.

Medina har også sunget sammen med Specktors. Sommerhittet "Lågsus" fik et ekstra twist, da sangerinden pludselig stod på scenen til Roskilde Festival. Her optrådte hun sammen med Specktor med den nye version af "Lågsus." De fik også lavet en video, og sangen var på YouTube med en ny musikvideo i september. Videoen kan ses her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA