Nyhed

Rihanna til Roskilde

Popstjernen fra Barbados melder sig klar til årets festival

Rihanna har netop offentliggjort på sin Facebook-profil, at hun gæster årets Roskilde Festival. Hun henviser til festivalens officielle hjemmeside for mere info, om end festivalen endnu ikke selv har offentliggjort koncerten.

Rihanna debuterede i 2005 med albummet "Music Of The Sun", der blev en pæn succes og året efter blev fulgt op af "A Girl Like Me", der solgte endnu bedre. I 2007 udsendte hun albummet "Good Girl Gone Bad", der med singlen "Umbrella" blev hendes til største succes, og siden har hun haft status af global superstjerne. Rihanna har siden debuten udgivet et album om året bortset fra i 2008. Hun udsendte i november 2012 sit syvende album, "Unapologetic", hvorfra singlen "Diamonds" er blevet et stort hit.

Rihanna gæstede sidst Danmark i november 2011, hvor hun spillede i Jyske Bank Boxen. Her tildelte GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez hende fem stjerner under overskriften "Popbrag i Herning: Pragtpræstation fra den caribiske skønhed og hendes følge".


Roskilde Festival 2013 løber af stablen den 29. juni-7. juli med navne som Animal Collective, Queens of the Stone Age, Slipknot, Sigur Rós og Volbeat, og billetsalget er i fuld gang via GAFFA Live.

Følg Roskilde Festival med Follow her og lyt til GAFFAs Roskilde Festival-playliste her. Og hør en playliste med Rihanna hos WiMP.

 


ANNONCE