Nyhed

Madonna og Bowie i film

De to stjerner skal sammen med blandt andet Snoop Dogg spille med i ny Luc Besson-film

Madonna, David Bowie og Snoop Dogg er at finde blandt den horde af stjerner, som skal spille med i en ny delvis animeret spillefilm instrueret af den berømte franske instruktør Luc Besson.

Filmen bærer titlen "Arthur And The Minimoys" og er baseret på de populære franske børnebøger, som Luc Besson også er forfatter til.

Historien følger den 10-årige Arthur, spillet af Freddy Highmore fra "Charlie And The Chocolate Factory", der prøver at redde sin bedstemors (Mia Farrow) hus ved at lede efter sin bedstefars skat i de små Minimoys' land. Her møder han prinsesse Selenia (Madonna) og Max (Snoop Dogg), der rejser med ham til en by regeret af den onde Marthazar - naturligvis spillet af David Bowie.


Luc Besson har været i gang med filmen i tre år, men der er endnu ikke sat nogen premieredato på filmen.

ANNONCE