x

Superjeg-Carstens solodebut lige om hjørnet

Superjeg-Carstens solodebut lige om hjørnet

Carsten Valentin Lassen fra den pauserende duo Superjeg er netop nu i gang med at lægge sidste hånd på sit solo-debutudspil, oplyser hans pladeselskab Universal.

Debutalbummet “Chancernes Allé” produceres af Hilmer Hassig, kendt fra hedengangne Love Shop. Albummet udkommer 1. maj under kunstnernavnet Valentin. Og nej, ifølge ham selv er han ikke opkaldt efter C.V. Jørgensen.

Carsten Valentin Lassen er kendt som medkomponist og multiinstrumentalist i Superjeg, men har hverken sunget eller skrevet tekster til gruppen. Imidlertid springer han på albummet ud som både sanger og dansksproget sangskriver. Og det kan han godt finde ud af, fortalte hans gamle Superjeg-kollega Peter Sommer til GAFFA for nylig: – Når Carsten Valentin sætter sig noget for, kan han finde ud af det. Man skal aldrig undervurdere Carsten Valentin, siger Peter Sommer.

Peter Sommer er i øvrigt, som det nok vil være nogen bekendt, aktuel med sit andet soloalbum "Destruktive Vokaler". Læs stort interview i GAFFA april, der er på gaden nu.

Valentins hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA