Nyhed

Stort pladeselskab får fat i net-artist

Den næsten ukendte Sandie Thom får pladekontrakt i hus med RCA udelukkende på baggrund af webcasts.

Skotskfødte Sandi Thom, nu bosat i London, begyndte at spille online-koncerter ud fra sit hjem, efter at hendes bil brød sammen, og hun dermed var forhindret i at tage rundt i landet og spille jobs. Pladeselskabet RCA, der hører under Sony/BMG, tog kontakt til Sandie Thom, da hun havde spillet en online koncert med over 100.000 seere.

Ved at bruge disse webcasts har singer/songwriteren Sandi Thom lavet en slags ”world tour”, med 21 jobs via nettet fra hendes hus i Tooting i det sydlige London, og for første gang i historien er nogen blevet hyret udelukkende på baggrund af deres optræden på nettet.

Sandi Thom bliver sammenlignet med KT Tunstall og til det lyder kommentaren fra direktør Craig Logan fra RCA til NME.com: ”Thom er en meget talentfuld kunstner med en allerede unik historie. Vi er enormt glade for nu at kunne være en del af den historie, imens hun udvikler sig til at blive en betydningsfuld kunstner”.


Lyt til Sandi Thom via hendes hjemmeside

ANNONCE