x

Copenhagen Songwriters Festival holder fem års jubilæum

Copenhagen Songwriters Festival holder fem års jubilæum

Copenhagen Songwriters Festival tager sin start om præcis en uge. Fra den 15. august og til og med den 18. august kan man få sin musikalske lyst stimuleret på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Mere end 150 danske og internationale sangskrivere tager del i festivalen, og musikken kan opleves på fire scener. Fokus på den nordiske sangskriverkultur er endnu engang en vigtig del af festivalen, hvor tiltag som sidste års Late Night Nordic Stage, hvor forskellige nordiske artister optræder, gentages.

Festivalens skandinaviske hovednavne er blandt andre danske Soluna Samay, der har to albums i ryggen, Tobias Trier (billedet), som tidligere har optrådt på festivalen og Jens Lysdal. Af andre optrædende artister kan nævnes de alternative grønlandske rockere Small Time Giants og singer-songwriteren Tom Kimmel fra USA.

Noget, som er blevet en tradition på festivalen er de såkaldte surprise-koncerter, hvor de tidligere år blandt andet har budt på optrædener af Mads Langer, Tina Dickow og Rasmus Nøhr, og dermed bliver det spændende at se, om denne stime af meget veletablerede navne fortsætter.

Billetter til Copenhagen Songwriters Festival kan findes via GAFFA Live.

Hele programmet kan ses her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA