Reportage: GAFFA på Sziget Festival, Budapest 2013

De første tre ord som falder en ind, når man entrer Sziget-festivalens helt egen ø er: overvældende, massivt og gigantisk!
 
Sziget-festivalen har siden sin spæde start i 1993 vokset sig til at være en af Europas allerstørste festivaler med omkring 400.000 besøgende på den syv dage lange festival, som har været i gang siden mandag.
 
Herhjemme er det stadig de færreste, som har hørt om festivalen. Sådan er det dog ikke i resten af Europa, for festivalen er en af de mest internationale af slagsen med over 70 forskellige nationaliteter repræsenteret, hvor især franske, tyske, engelske, hollandske, spanske, italienske og svenske gloser er dominerende hos publikum.
 
Sziget er da vitterlig også værd at rejse efter, og festivalen vandt i 2011 prisen for "Best European Major Festival" ved European Festival Awards.
Festivalens location er helt unik og ligger på en ø i en skov lige midt i Donau-floden i den ungarske hovedstad Budapest. Den er svær at stikke for andre festivaler, ligegyldigt hvilket line-up man så ellers kan diske op med.
 
Sziget er også kendt under navnet "The Island of Freedom" og har et særdeles bredt musikprogram, der spænder over næsten alle slags tænkelige genrer lige fra pop og rock til world, elektronisk, metal, folk, jazz, blues, indie og selv klassisk musik. Scenerne er meget opdelte som på "Hungarian Music Stage" kun for lokale, ungarske bands, "Yeni Raki Roma Stage" med ren Balkan-musik, "OTP Bank World Music Party Main Stage" med verdensmusik og "Pop-Rock Main Stage" med de store internationale headlinere som f.eks. Blur og Nick Cave.
 
Festivalen byder også på endnu mere subkulturelle og deciderede corny scener som "Tribute Stage", hvor kun coverbands spiller, "Irish Pup Stage" med fuldt program af irske folkemusikanter og "Holland Meets Hungary Stage" udelukkende med hollandske stjerne-dj's og dance acts.
 
Første dag på starter for mit vedkommende ved at krydse broen, få armbånd på og samtidig få stukket et rødbedefarvet pas i hånden, der symboliserer, at man nu er en ægte "szitizen" på "The Island Of Freedom". Derefter bliver de første timer brugt på at orientere sig og danne sig et overblik over hele det gigantiske festivalområde, der fylder hele øen. Overalt er der scener, boder, kunstperformances og mennesker. Øen er kuperet med små bakker og store skovområder, og campingområdet er meget spredt, og folk bor næsten over alt bortset fra i nærheden af den store hovedscene.
 
Første band jeg dropper forbi er svenske Hoffmaestro, som spiller på festivalen næststørste scene i et decideret kogende telt på størrelse med Roskilde Festivals Arena-scene. Der er tilsyneladende ikke regler for lydniveauet her, og man må gerne tage egne drikkevarer med ind til koncerterne, så humøret er højt. De fleste af det tusindtallige publikum er i barer maver og bikinier, hvad der også er den eneste fornuftige påklædning, for udenfor er temperaturen 37 grader, og indenfor i teltet synes det endnu varmere. Det sætter dog bestemt ikke en dæmper for festen, hvor der bliver lavet kæde- og synkrondans under det meste af den højenergiske koncert, hvor bandet blander ska, reggae, techno, funk og country på deres egen særegne måde.
 
Herefter går turen over til den noget mere svale udendørs scene med det lange navn "OTP Bank World Music Party Main Stage". Her er det danske sigøjnerband Tako Lako godt i gang med sætte tempoet op og festen i vejret med deres energiske Balkansange. Tempoet er dog ikke så højt, som det plejer hos festorkestret med den serbiske forsanger Ognjen Curcic. Det skyldes den nådesløse sol, der banker ned fra en skyfri himmel og har gjort bandet gennemblødte af sved. Publikum ser dog ikke ud til at være ramt på samme måde og danser lystigt rundt.
 
Festen bliver kun endnu vildere, da det spanske reggae-ska band La Pegatina følger efter Tako Lako og leverer en heftig sommerfest med deres Manu Chao-inspirerede numre. Hænderne ryger i vejret, og alle er i bare maver.
 
Den værste varme er endelig ved at have lagt sig, da det legendariske, tyske punkband Die Ärtze fra Berlin er klar til at give sig i lag med festivalens største scene – den store udendørs "Pop-Rock Main Stage". Die Ärtze har over 30 år og 20 album på samvittigheden, og de leverer et gennemrutineret og topprofessionelet show, hvor det bl.a. lykkedes dem at få størstedelen af publikum til at smide deres T-shirts og svinge dem over hovederne.
 
Aftens absolutte hovednavn i rockafdelingen er Nick Cave & The Bad Seeds, der tager over efter Die Ärtze. Det er tredje gang i år, at jeg oplever Nick Cave & The Bad Seeds live, og jeg må endnu engang konstatere, at manden og bandet er i gang med et kunstnerisk comeback af de helt store. Ikke kun med det mesterlige album "Push The Sky Away" fra i år, men faktisk endnu mere som liveband, hvor Cave og band om muligt aldrig har været mere udadvendte, nærværende og sofistikerede som nu.

Sætlisten er stort set den samme som til den sublime NorthSide-koncert tidligere i år, og der bliver lagt smukt ud med "We No Who U R" og ""Jubilee Street" fra det aktuelle album. Herefter bliver himlen malet sort, og djævle og dæmoner får frit løb i "From Her To Eternity". Tropenatten summer, og natsværmere kredser om scenelyset, mens Cave selv som en radmager, kulsort shaman hyler, bjæffer og skriger i mikrofonen, mens de lange lemmer febrilsk stormer rundt på scenen og nede hos publikum.

Ud over to ballader ved pianoet fortsætter resten af showet på den måde med bl.a. en mareridtsagtig, helvedesudgave af "The Mercy Seat" og vanen tro en fuldstændig flænsende vanvittig udgave af "Stagger Lee", hvor publikum må tage sig til hovedet og brøle af jubel over bandets præstation.

Nick Cave & The Bad Seeds er et af de bedste livebands i verden lige nu, og der er i den grad noget at glæde sig til for dem, som nåede at sikre sig billet til efterårets koncerter i Falconer Salen i København.

Mæt på indtryk, oplevelser, varmetryk og musikalsk mangfoldighed går turen med sporvogn herefter tilbage til civilisationen på hotellet i Budapest, mens resten af øen fortsætter med nattefester til ud på morgnen.