Nyhed

Radiohead angriber Tony Blair

Gemt inde i "Kid A" finder man skjulte politiske beskeder til den engelske regering - afsender? Thom Yorke.

Radiohead, der for øjeblikket har stor succes med deres antimarkedsføringskampagne for "Kid A", har på nogle udgaver af cd'en indlagt et subtilt angreb på Englands premiereminister Tony Blair.

Inden under cd-coveret gemmer sig en lille booklet med en karikatur af Blair, og en tekst der i al sin ubluhed siger: "Han tager pengene for næsen af sig. Han siger alt det, du gerne vil høre. Han vil tage dine børn og ødelægge dit hjem. Han vil fortælle dig, at han virkelig forsøger, men at det er markedstider nu. Han siger, han vil være din ven, at han altid vil være på vores side. Vanskelige valg og svære beslutninger, som du i virkeligheden ikke rigtig forstår."


Især Thom Yorke har i lang tid været politisk aktiv på venstrefløjen, bl.a. i Jubilee 2000, der forsøger at få gældssanering for den tredje verden. Hvor vigtigt det politiske engagement er for ham, kan man forvisse sig om ved et besøg på bandets hjemmeside www.radiohead.com.


Den britiske regering har ikke reageret på angrebet fra det britiske stjerneband.

ANNONCE