x

Hør nyt nummer med David Gray

Hør nyt nummer med David Gray

Efter fire års albumpause er David Gray tilbage med et nyt album. "The Mutineers" bliver den engelsk singer-songwriters 10. album, og det udkommer den 30. juni. Du kan dog allerede nu høre et nummer fra albummet nu - se musikvideoen "The Gulls" her. 

Siden debuten for snart 21 år siden har David Gray haft en imponerende karriere. Med albummet "White Ladder", der blev indspillet i britens eget soveværelse, kom det store gennembrud – albummet har i dag solgt over syv millioner kopier verden over – og siden da har Gray haft tre albums på den engelske charts førsteplads samt høstet nomineringer til både Brit- og Grammy Awards.


David Gray udgav i 2009 "Draw the Line", der dog ikke helt fik GAFFAs Lars Löbner Jeppesen helt op af stolen. Han kvitterede med tre stjerner: "Overordnet set er albummet dog en hygge-kedsommelig affære, hvor der hverken musikalsk eller lyrisk vindes noget, der for alvor kunne minde om nyt land. Bestemt solidt håndværk, men også så kantløst, at det kan sluges uden en eneste tår vand."

Om David Gray har fået flere kanter, kan du selv dømme, se "The Gulls" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA