I forbindelse med 20-året for Kurt Cobains død bringer GAFFA de næste tre uger historien om et af 1990’ernes største og vigtigste rockbands med et nyt kapitel hver dag
Tidligt om morgenen fredag d. 8. april 1994 ankom elektriker Gary Smith på adressen 171 Lake Washington Boulevard, Seattle, USA, i forbindelse med en større installation af et sikkerhedssystem i den prangende villa på adressen. Arbejdet havde allerede været undervejs i flere dage, men kl. 8.40 den morgen passerede Smith ejendommens drivhus og mente at se en mannequindukke ligge på gulvet. Det gjorde han ikke – til gengæld fandt han husets ejer, Nirvanas frontmand Kurt Cobain, livløs på gulvet, med blod ud af højre øre og på brystet et haglgevær, der pegede på hans hage. Dagene forinden havde venner, bekendte, familie og forretningsforbindelser gennemsøgt huset – og resten af USA – efter forsangeren, som få dage tidligere havde tjekket ud af et L.A. baseret stof-rehabiliterings-center i utide.
Rygter har siden floreret om, at Cobain ikke døde for egen hånd, mest vedholdende i Nick Bloom-fields film Kurt & Courtney fra 1998, som kraftigt antyder, at fruen havde et aktiv i sagen. De fleste kendere er dog ikke i tvivl om, at 27-årige Kurt Cobain skød sig selv, efter alt at dømme 5. april. Den voldsomt heroinafhængige sanger havde det forgangne år haft op imod et dusin overdoser, og måneden før et regulært selvmordsforsøg i Rom, som var en hårsbredde fra at lykkes. Og obduktionen af hans lig viste et heroinindhold i hans blod, som kunne have slået en mindre landsby ihjel.
I de sidste fem-seks år af sin levetid var Kurt Cobain gået fra nærmest total anonymitet til status som verdens største rockstjerne. Han var blevet en frustreret skilsmisse-generations primære talerør og det vigtigste ansigt fra et kuld af bands, som ændrede musikhistorien mere radikalt end nogen anden bølge eller bevægelse i (mindst) 15 år.
Efter Cobains selvmordsforsøg i Rom kunne man i GAFFA april 1994 læse følgende kommentar i rubrikken "Værst lige nu" fra Per Reinholdt Nielsen: "Kurt Cobains kollaps pga. misbrug af alt fra hostesaft til heroin. Lad os ikke få endnu en rockmartyr." I samme blad kunne man i øvrigt også læse flg. kommentar om samme begivenhed:
"Held i uheld. Kurt Cobains kollaps i Italien giver mulighed for, at yderligere 3000 fans kan opleve Nivana. Koncerten er nemlig rykket til 25. april og afholdes nu i Forum. Det forudsætter selvfølgelig, at Cobain ikke igen overdriver misbruget af piller og alkohol."
Der blev ingen fest i Forum, og man må sige, at Reinholdts frygt ikke var helt ubegrundet. Der var allerede lagt godt i ovnen, da Nirvana-sangeren forlod Moder Jord i en alder af 27 år, og dermed fik præcis samme korte levetid som berygtede rockforgængere som Jimi Hendrix, Janis Joplin og Jim Morrison. Her 20 år efter det fatale hovedskud i drivhuset ved Lake Washington – i øvrigt med udsigt til Bill Gates' bolig – har det vist sig, at Kurt Cobains eftermæle har haft andet end en fortærsket rockmyte at byde på. Store dele af ordene, attituden, udstrålingen og musikken har vist sig at være spundet af uopslideligt materiale.
Kurt Cobain ramte ikke kun som tidsbillede i sin samtid. Specielt albummet Nevermind og singlen, åbningsnummeret Smells Like Teen Spirit og den tilhørende video står som et af 90'ernes stærkeste og mest potente bevis på dengang, rocken genvandt fordums slagkraft, oprigtighed og betydning. Vanvittigt tiltrængt efter de oppustede og dekadente 80'ere. Historien om Kurt Cobain er den tragiske, men også fængslende historie om en kompleks, søgende og kompromisløs kunstnersjæl, som brændte sit lys i begge ender, misbrugte sig selv og sine omgivelser og døde alt for tidligt for alligevel at sætte sit solide aftryk på musikhistorien for tid og evighed.
