x

Historien om Nirvana – del 16

Historien om Nirvana – del 16

Livepower intakt

Familien Cobain er samlet til MTV Awards igen d. 9. september 1992, hvor Nirvana truer med at spille Rape Me frem for Smells Like Teen Spirit eller til nød Lithium. Efter timers krisemøder slår Nirvana de indledende akkorder an til Rape Me, MTV er en hårsbredde fra at slå over til et reklamespot, hvorefter Nirvana går over i Lithium. Samme aften er det ved at ende voldeligt mellem Nirvana og Axl Rose, da Courtney siger: "Hey Axl, vil du ikke være gudfader til vores baby?" og jorder hans modelkæreste verbalt, hvorefter Axl henvendt til Kurt siger: "Shut your bitch up."

Samme aften danser Courtney, Eddie Vedder og Kurt, som beskrevet tidligere, arm i arm til Tears In Heaven. To dage efter spiller Nirvana en hæsblæsende hjemkomst-koncert på Seattle Center Coliseum, med Helmet og Fitz Of Depression under overskriften "Banned for life" (På samme sted var Kurt og Krist tidligere røget på stedets "udelukket på livstid"-liste på grund af ballade). Så midt mens helvede brager løs på alle kanter for Nirvana, spiller de dynamisk, kontant og fantastisk som aldrig før og viser, at de fortsat hører til blandt verdens ultimative rockelite. Og nu med flere nye sange på repertoiret. Forarbejdet til det, der skulle udmønte sig i In Utero, var ved at tage form i Kurt Cobains kaotiske liv.

Familiesammenkomsten

Efter koncerten indtraf en særpræget familiebegivenhed. Trods problemer i opvæksten og trods sit had til stedfar Pat O'Connor var Kurt tæt på sin mor, Wendy, og specielt sin søster Kim. De befandt sig alle sammen med Courtney, Frances og Kurt i backstagerummet. Efter Kurts telefonsamtale med sin far, Don, 18 måneder tidligere, havde Kurts far utallige gange prøvet at komme i kontakt med sin søn uden held. Det lykkedes denne aften, uden at nogle af de andre familiemedlemmer, inklusive Kurt, vidste, at Don overhovedet var til stede ved koncerten.

Pludselig stod Don, Wendy, Kurt og Kim ansigt til ansigt for første gang i 17 år. En mærkelig situation, hvor Don ligeledes mødte sin svigerdatter og sit barnebarn for første gang. Kurt får fortalt sin fader, at han ikke længere hader ham, men at han heller ikke længere har noget at sige til ham (læs: ikke ønsker at se ham igen) – hvilket senere formuleres direkte i In Utero's åbningsnummer Serve The Servants. Men rent faktisk kommer Kurt igen i noget tættere kontakt med Don i den sidste tragiske del af hans liv.

Efteråret går med, at Kurt indspiller 10 minutters besynderlig støj, hvor beat-poeten William S. Borroughs reciterer poesi, betitlet The "Priest" They Called Him. Nirvana spiller en uannonceret koncert i Bellingham, to timer nord for Seattle, som support for Mudhoney. Kurt optræder med Sonic Youth og Mudhoney, og Courtney spiller en solokoncert. Kurt begynder gentagne gange at ringe folk op midt om natten, bl.a. hans gamle ven Jesse Reed og tante Mari, ofte med de mærkeligste idéer. Eksempelvis vil han udgive en plade med sin tante.

Courtneys lægejournal viser, at hun har været stoffri over en længere periode, og udsigterne til at kunne beholde Frances ser bedre ud trods pressens tiltagende skandalisering af familien Cobain. Det rygtes, at to Seattle-baserede britiske journalister arbejder på en uautoriseret Nirvana-biografi. Medforfatter Victoria Clarke modtager efterfølgende særdeles skarpe trusler over telefonen fra såvel Dave Grohl, Kurt og Courtney som Kurts tante Judy, som allerede er blevet interviewet til bogen. 

I hate myself and I want to die

Den 24. oktober begynder Nirvana at indspille demoer til det, der skal udmønte sig i In Utero, med en gammel kending, Jack Endino. Et album, der særdeles længe har arbejdstitlen I Hate Myself And I Want To Die. Kurt synger den sidste bid af Rape Me med sin datter Frances på skødet. Nirvana arbejder på seks numre, men kun Rape Me tager ordentlig form. I samme periode begynder Kurt og Courtney at tjekke ind på det ene luksushotel i Seattle efter det andet, får oparbejdet nogle vanvittige telefonregninger og bliver smidt ud af så at sige samtlige hoteller. Ikke så meget for stofferne, men for cigaretskod på gulvtæpper og totalt rod og vandalisering over det hele.

I november giver Kurt og Courtney et interview til bøssemagasinet The Advocate, hvor de bliver portrætteret som en velordnet og kærlig børnefamilie, og lignende, mere positiv presse ryger også i trykken i den periode. Samtidig indspilles en humoristisk og skæv video til In Bloom, med Kevin Kerslake som instruktør. Kurt har store briller, Krist har klippet sit hår kort, og i denne Ed Sullivan Show-parodi (50'er- og 60'er-tv-stjerne) er alle i nobelt tøj. Single og video er en absolut pæn succes og et godt markedsføringstræk. Efter at Nirvana-pressen i noget tid primært har været koncentreret omkring heroin, dødstrusler, interne stridigheder, retssager og en potentielt deform baby, er det igen musikken, de kunstneriske idéer og ikke mindst humoren, som får en del af opmærksomheden.

Isolation

Det betyder dog ikke, at sårene i bandet er helet. Kurt, der tidligere så Dave som sin "soul brother", truer nu gentagne gange med at fyre ham. Generelt lægger Kurt afstand til mennesker rundt omkring sig. Det er særdeles vanskeligt for Kurts gamle venner at komme i kontakt med ham grundet den væg af beskyttelse, management, pladeselskab og andre sætter op omkring ham. Så hjælper det heller ikke, at Courtney gerne smider røret på, hvis – efter hendes opfattelse – uønskede gæster er på telefonen.

Derimod bliver Kurt tættere end nogensinde på Dylan Carlson – som aldrig kritiserer Kurt for hans stofmisbrug. Dylan er i øvrigt ikke selv helt appelsinfri, hvilket ikke mindst kan ses i Nick Bloomfields film Kurt & Courtney, fra 1998. Også Nirvanas anden manager fra Gold Mountain, Danny Goldberg, spiller en gradvist større rolle i Kurts liv og er mere end nogen den, som håndterer problemer med myndigheder og andre konflikter.

I slutningen af 1992 færdiggjorde Kurt adskillige af In Utero-sangene, der specielt kredser om hans familierelationer. Hans oplevelse med at blive far, og ikke mindst det uventede møde med hans egen far. I december udsender Geffen albummet Incesticide, et udpluk af gamle deomer, b-sider og andet overskudsmateriale. Uden videre promotion eller nogen form for turnévirksomhed sælger albummet 500.000 eksemplarer de følgende to måneder.

Seattle og grunge er nu så gennemheglet et koncept, at varehuskæden JC Penney begynder at sælge "grunge-tøj". For familien ender året med, at Courtney angiveligt smadrer et glas i hovedet på journalisten Victoria Clarke på en L.A.-natklub, og d. 29. december anlægger Courtney sag og kræver 250.000 dollars i erstatning fra L.A. County for sagerne omkring Frances og mod Cedars-Sinai Medical for at lække fortrolige medicinske rapporter til pressen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA