Historien om Nirvana – del 19

MTV Unplugged

MTV's optagelse fra New York bliver et historisk dokument og et sidste afdæmpet, albummæssigt farvel fra en unik kunstner på gravens rand. En række akustiske, eller rettere nedtonede udgaver af en stribe Nirvana-sange, som spænder tilbage fra Bleach (About A Girl) over Nevermind til In Utero. Plus en række symptomatiske covernumre, som mere end noget udtryker Kurts passioner og historik. Unplugged indeholder en fantastisk melankolsk version af Bowies The Man Who Sold The World. Albummet slutter med en version af barndoms- og ungdomsfavoritten Leadbelly's Where Did You Sleep Last Night?

Kurt hylder tilsvarende en af sine absolutte favoritgrupper, de i øvrigt relativt ukendte The Vaselines fra Skotland, som på daværende tidspunkt kun havde eksisteret fra 1986-90, men som i dag atter er i fuldt vigør, med Eugene Kellys komposition Jesus Doesn't Want Me For A Sunbeam. Nirvana havde tidligere indspillet og udgivet Vaselines-sangene Molly's Lips og den for Kurt senere symptomatiske Son of a Gun, på Incesticide. Den største hyldest tilfalder de nye venner og samarbejdspartnere fra Meat Puppets. Introduceret af Kurt som "Brothers Meat" kommer Curt og Cris Kirkwood på scenen og fremfører sammen med Nirvana tre af deres egne kompositioner. En ikke helt ubetydelig anerkendelse for et relativt perifert band.

En stærkt nøgen, følelsesladet og intim optræden foran et lille udvalgt publikum og en koncert, som Kurt Cobain var rystende nervøs for at levere. Dagen før koncerten meddelte Kurt tv-stationen, at han ikke ville spille. Ifølge Nirvanas gode ven på MTV, Amy Finnerty, tog man meddelelsen stille og roligt. De var vant til den slags julelege fra Kurt Cobain. Dagen efter var der imidlertid ikke noget rævesmil at spore på Kurts ansigt. Han var tydelig nedtrykt, indelukket og lå på en sofa i elendig forfatning. Meat Puppets begyndte at blive nervøse, da der på intet tidspunkt var øvet et sæt, kun enkelte numre.

Kurt ønskede Kentucky Fried Chicken, Finnerty skaffede det prompte, men det var tydeligt, at der var noget andet, han havde brug for, hvis der skulle være nogen koncert. MTV-staben blev, noget uvant, sendt på valium/heroin-udkig uden held, men ud af det blå ankom en af Kurts private dealere. Kurt var decideret nervøs for, at han skulle gå i koma eller panik under koncerten og sagde til Amy Finnerty: "Vil du ikke nok sikre dig, at de mennesker, som elsker mig, sidder forrest, så jeg kan se dem."

Efter koncerten var der sejrsstemning i Nirvana-lejren. Krist sagde til Kurt: "Du ydede en fantastisk præstation i dag", og Kurts veninde fra Gold Mountain, Janet Billig, er så bevæget, at hun græder og kalder aftenen for Kurts Bar Mitzvah (den jødiske konfirmation). Den eneste, som ikke er så sikker, er Kurt Cobain selv. Efterfølgende klager han til Amy Finnerty over sit guitarspil og over, at folk ikke kunne lide det, da de var helt stille. Hun kvitterer med, at folk ser ham som "Jesus" og bare var helt bevæget over at være så tæt på. Alene med Finnerty i en elevator nogle timer senere siger Kurt: "I was really fucking good tonight, wasn't I?" Ifølge Amy Finnerty den eneste gang, hun hører Kurt udtale sig positivt om sine egne evner.

1994

I starten af december bliver In Utero tildelt platin for 1 million solgte i USA, samtidig med at Nevermind runder de 5 mio. på samme kontinent. Nirvana turnerer resten af december i USA, med en lille pause i juledagene, hvor Kurt og Courtney tager på et mini-kurophold ved Tuscon, Arizona. Her fortæller terapeuten Dr. Daniel Baker – som Kurt konsulterer hver dag – at hans afhængighed er kommet til et stadium, der vil koste ham hans liv, hvis ikke han kvitter den.

Nirvana indleder 1994, som de sluttede 1993, på scenen. Præstationerne svinger fra det sublime til det katastrofale, men trods elendigt helbred og mindre end tre måneder tilbage på Moder Jord er Kurt Cobain langtfra død og borte. Tjek blandt andet den uforfalskede og fantastiske aggressive energi på Nirvanas liveversion d. 7. januar af Milk It på den posthume liveplade From The Muddy Banks of the Whiskah (på albummet er datoen fejlagtigt annonceret som d. 5 januar, hvilket var en fridag i Nirvana-tourkalenderen).

Dødspalæet

D. 19. januar køber Kurt og Courtney en villa fra 1902 for 1,13 mio.$ på adressen 171 Lake Washington Blvd i Seattle. Den er mere end 700 m2, i tre etager og har blandt andet fem pejse. Ifølge Charles Cross det oplagte rekreationssted for en amerikansk præsident. Samtidigt er der nyt på familiefronten. Wendy ringer og fortæller til Kurts glæde, at hun skal skilles fra Pat O'Connor, hvorimod nyhederne fra den fædrene del af Kurts ophav er af en mere tragisk kaliber. Kurts elskede bedstemor, Iris, er hospitalsindlagt og er alvorligt syg.

Kurt besøger prompte sine bedsteforældre og er tilsvarende trist over at se, hvor hårdt hans ellers sejlivede bedstefar, Leland, tager sin hustrus sygdom. Leland har blandt overkommet to af sine brødres selvmord – tilsyneladende en familiesvaghed – men konen gennem 49 års sandsynligt snarlige bortgang er ved at knække den gamle mand. Kurt havde medbragt for 100$ orkideer til hospitalet og sad i timevis ved sin nærmest bevidstløse bedstemors hospitalsseng. Telefonen ringer, og da Kurt hører sin far Dons stemme i røret, er Kurt på vej ud af lokalet. Trods sit svage helbred tager Iris Kurts hånd og giver ham røret. De to taler sammen for første gang siden det akavede møde ved Seattle-koncerten. De taler, mest om Iris, og det sidste, Kurt gør, er at give faren sit telefonnummer, og afslutter samtalen med "Vi må snart ses."

Efterfølgende inviterede Kurt sin bedstefar Leland ud på sin yndlingsrestaurant i Seattle – International House of Pancakes – fortalte ham om Nirvanas snart forestående Europa-turné på 38 koncerter i 16 lande og foreslog Leland, at de to efterfølgende skulle tage på en fisketur sammen. Under middagen kommer tre forskellige tjenere hen for at få Kurts autograf.