Nyhed

Se Miley Cyrus, som vi kender hende

Popfænomenets seneste video viser hende atter uden meget tøj på kroppen

Miley Cyrus har gennem det seneste trekvarte år vakt en del opmærksomhed ved at vise sig frem ganske afklædt, først ved MTV VMA-showet i New York i august og kort efter i musikvideoen til sangen "Wrecking Ball". Nu gør hun det igen i den sort-hvide musikvideo "Tongue Tied", hvor hun atter er næsten nøgen, blot iført trusser og tape på brystvorterne. Miley viser sig ganske adræt og hænger på et tidspunkt i benene, ligesom hun i nogle klip har tape for munden, hvilket i konteksten giver associationer i retning af S/M. Hendes velkendte store tunge kommer også i spil på finurlig vis – man fristes til at skrive, at hun har den i kinden – og hun får også smurt sig ind i lidt maling.

Videoen er skabt af instruktøren og kunstneren Quentin Jones og bliver også vist i bidder på Miley Cyrus' igangværende "Bangerz"-turné.

Miley Cyrus giver koncert i Forum 4. juni, og der er stadig ledige billetter, som kan findes via GAFFA Live.


Se musikvideoen nedenfor.

ANNONCE