Nyhed

Se Lenny Kravitz’ hjerte blive slået itu

Lenny Kravitz er klar med tourplan og førstesingle forud for sit tiende album

I sidste måned fyldte han 50 år. 22. september runder Lenny Kravitz så endnu en milepæl, når han udgiver sit 10. studiealbum. Titlen på det bliver "Strut", og førstesinglen "The Chamber" er netop udkommet.
 
Singlen er blevet offentliggjort sammen med en turné, hvor Lenny Kravitz besøger en række europæiske lande til efteråret. Desværre har han sprunget Danmark over, men i forbindelse med sine to seneste album har han gæstet Rock Under Broen og Danmarks Smukkeste Festival, så man kan jo håbe på, at han rammer en dansk festival næste sommer.
 
"The Chamber" er en ulykkelig kærlighedssang, der kombinerer en lækker basrytme og discotromme, der leder tankerne hen imod Blondie, med en elektronisk lyd og vokal, der ikke er ulig noget af det, man kunne høre på hans forrige album, "Black And White America" fra 2011, og på "5" fra 1998. Havde man regnet med en ny "Are You Gonna Go My Way" eller "Always On The Run", er dette noget ved siden af, skønt man ikke er i tvivl om ophavsmanden. Vanen tro har Kravitz indspillet det hele selv. Til at tilføje de sidste detaljer på albummet har legendariske Bob Clearmountain mixet pladen. Clearmountain har tidligere mixet plader som David Bowies "Let's Dance", The Rolling Stones' "Tattoo You" og Bruce Springsteens "Born in the U.S.A"

Tracklisten til albummet er som følger:

1. Sex
2. The Chamber
3. Dirty White Boots
4. New York City
5. The Pleasure and the Pain
6. Strut
7. Frankenstein
8. She's a Beast
9. I'm a Believer
10. Happy Birthday
11. I Never Want To Let You Down
12. Ooo Baby Baby
 
Hør og se Lennys hjerte blive knust her:

ANNONCE