Nyhed

Flere billetter til TV-2 og Thomas Helmig i Aarhus

Nu får langt flere publikummer mulighed for at deltage, når Aarhus Festuge sparkes i gang i Mindeparken

I 2012 var én af Aarhus Festuges største successer fælleskoncerterne med Steffen Brandt og Thomas Helmig på Aarhus Rådhus. 2.000 heldige fik billet til de tre koncerter, men der kunne ifølge festugen snildt være solgt det dobbelte af det dobbelte og mere til. Det er derfor med stor glæde, at Aarhus Festuge igen kan præsentere de to herrer - denne gang i spidsen for hver sit orkester, hvor de sørger for musik til Festugens 50 års fødselsdagsfest.

Efterspørgslen har været massiv, og derfor har Aarhus Festuge fået myndighedernes tilladelse til at udvide åbningskoncerten i Mindeparken 29. august, således at i alt 40.000 mennesker får mulighed for at overvære koncerten.

Aarhus Jazz Orchestra feat. Dicte og Per Vers varmer op fra kl. 18.45 under overskriften 'Aarhus Digte og Vers', hvor de fortolker ikoniske Aarhus-sange. Dirigeret af Lars Møller vil AJO også få et kort besøg af newzealandske Lawrence Arabia.


Billetbestillingen begynder torsdag 14. august kl. 10.00 på aarhusfestuge.billetten.dk. Billetterne er gratis, men billetbestilling er nødvendigt via hjemmsiden. Der pålægges et billetgebyr på 15 kr. ved bestilling. Der kan maks. bestilles fire billetter pr. person. Billetterne skal medbringes til Mindeparken.

 

 


 

 

ANNONCE