x

Bono slås til ridder

Bono slås til ridder

Det måtte jo komme før eller siden, at Paul Hewson alias Bono fra irske U2 ville blive slået til ridder af den engelske dronning Elizabeth. Udover to dask på skuldrene med et sværd følger også den mundrette titel Knight Commander of the Most Excellent order of the British Empire. I modsætning til kollegaerne Sir Bob (Geldof), Sir Mick (Jagger) og Sir Elton (John) vil Bono forsat bare være Bono, eftersom man som irer ikke er berettiget til Sir-titlen.

Bono blev i 2003 tildelt Legion D'Honneur af den franske præsident Jacques Chirac for sit virke i musikken og sit velgørenhedsarbejde, og sidste år blev den 46-årige sanger udnævnt som Time Person of the Year 2005 sammen med Bill og Melinda Gates.

U2's hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA