Nyhed

George Harrison-tilbeder i selvmordspagt

En kvinde, der forfulgte George Harrison, er blevet fundet myrdet

Cristin Keheler, der i 1999 blev arresteret efter at have brudt ind i George Harrisons hus på Hawaii, er blevet fundet myrdet i en varevogn uden for den californiske by Truckee.

I varevognen fandt man desuden liget af en mand, er menes at være Kehelers kæreste, samt to rifler. Politiet formoder, at manden skød Keleher og derefter sig selv. Der foreligger endnu ikke hverken forklaring eller motiv til hverken mord eller selvmord, og det eneste, der vides om situationen er, at de to befandt sig i området for at finde et nyt sted at bo.

Cristin Keleher blev i december 1999 arresteret, efter at hun var brudt ind i eks-Beatles-medlemmet George Harrisons hus på Hawaii og havde varmet en frossen pizza og drukket en flaske root beer. Derefter vaskede hun noget tøj og ringede til sin mor, inden hun blev tilbageholdt af sikkerhedsvagter og derefter arresteret.


Keleher blev idømt fire måneders fængsel for indbruddet, hvilket blot var en blandt mange straffe på hendes straffeattest, der ifølge den amerikanske tv-station CBS var flere sider lang.

Keleher påstod, at hun var brudt ind for at søge tilflugt for regnen, og at hun elskede Harrison og aldrig ville skade ham. Hun blev arresteret kun en uge, inden en anden fan brød ind i Harrisons lejlighed i London og overfaldt ham og stak ham gentagne gange med en kniv.

ANNONCE