Nyhed

Se Pharrell byde svensk feministpolitiker op på scenen

Lederen af Feministisk Initiativ, Gudrun Schyman, blev hyldet på scenen i Globen i Stockholm

Tusinder af fans var mødt op til Pharrell Williams' koncert i Stockholm, lørdag den 13. september, og var klar på at høre en perlerække af numre fra en af tidens mest populære musikartister. Det var derfor til stor overraskelse for publikum, at Pharrell inviterede lederen af Femninistisk Initiativ, 66-årige Gudrun Schyman, op på scenen i slutningen af showet.

Dog faldt tricket i god jord, da koncertgængerne hyldede lederen for hendes ligestillingskamp. Partiet går ind for en feministisk og anti-racistiske politisk linje og er dermed en radikal modsætning til det indvandrerskeptiske parti, Sverigedemokraterna.

I aftes blev Socialdemokraternas leder, Stefan Löfven, statsminister i det svenske naboland. Feminisitisk Initiativ formåede ikke at hente nok stemmer og tabte kampen mod Sverigedemokraterna. Det feministiske parti nåede kun 3,1 procent af stemmerne og skulle nå fire procent af stemmerne for at blive valgt ind. Sverigedemokraterna derimod fik et succesfuldt valg med hele 12,9 procent, hvor de stjal vælgere fra de store partier Socialdemokraterna og Moderaterna.


Pharrells stunt med at trække formanden fra Feministisk Initiativ op på scenen var altså ikke tilstrækkeligt til en plads i Riksdagen. Partiet blev etableret i 2005, men har det seneste halve år oplevet en massiv vælgerfremgang sammenlignet med øvrige nye partier. Derfor er den 66-årige formand stadig fortrøstningsfuld og fortsætter kampen på trods af nederlaget. 

Tidligere har feminister kritiseret Pharrell for sangen "Blurred Lines", som han har skrevet og indspillet med Robin Thicke og T.I., da de mener, at nummeret fremmer en voldtægtskultur, men Pharrell har siden hen udtalt sig til fordel for kvinders rettigheder. Til koncerten i Stockholm fik han så sat en streg under sin holdning til feminisme.

Pharrell gæstede Danmark i fredags den 12. september, og GAFFA var naturligvis på pletten. Du kan se fotogalleriet fra Forum i København her. Ligeledes har GAFFA lavet en anmeldelse af koncerten, se via linket hvilken bedømmelse den fik.


Gudrun Schyman og flere kvindelige publikummer fik fornøjelsen af at danse med til hittet "Happy" live på scenen. Lederen fik endda lov til at holde i hånd med Pharrell og var nok ret "happy" i disse minutter. Se, hvordan det så ud her:

ANNONCE