Nyhed

Simon Cowell kalder Bob Dylan kedelig

Den bramfri dommer fra American Idol foretrækker Kelly Clarkson

Den meget ligefremme dommer i American Idol, Simon Cowell, udtaler sig i dagens udgave af den engelske avis The Daily Mirror mindre flatterende om Bob Dylan.

Cowell udtaler følgende:

"Hvis vi havde 10 Dylan'er i finalen i American Idol, ville vi ikke få 30 mio. seere"


Den udtalelse må dog næsten karakteriseres som en kompliment til Dylan, men Cowell er slet ikke færdig her:

"En syngende poet? Det keder mig til tårer. Jeg vil hellere lytte til American Idol-vinder Kelly Clarkson end Bob Dylan"

Simon Cowell er ud over sin underholdende rolle i American Idol også manden bag spændende navne som Sinitta, Il Divo og Westlife. Og vist nok også manden, der takkede nej til både Spice Girls og Take That, da han ikke så tilstrækkeligt potentiale i nogen af grupperne.


Om Bob Dylan stiller op i næste sæson af American Idol og giver Simon Cowell svar på tiltale, ved vi endnu ikke. Måske den aldrende sangskriver vil nøjes med at lade sin skatkiste af tekster svare for sig. Som "Idiot Wind" fra 1975:

"Idiot wind / Blowing every time you move your mouth…"


American Idol season 6
ANNONCE