Nyhed

Islandsk succes-sanger udgiver tredobbelt album

Kommende tredobbelt deluxe-udgivelse med Ásgeir indeholder otte helt nye numre fra den populære islænding

Islandske Ásgeir Trausti er i populær herre herhjemme, hvor han har givet en lang række anmelderroste og velbesøgte koncerter. Og den 9. november er han tilbage igen, hvor han spiller sin hidtil største danske koncert i Koncerthustets store sal.

Senere samme måned er der mere godt nyt til mandens mange fans. Her udgives der nemlig en tredobbelt version af debutalbummet "Dyrd I Daudathogn" med otte helt nye numre og en række remix. 

Om udgivelsen udtaler Ásgeir til GAFFA:


– Vi har været ved at indspille nogle gamle sange, jeg har skrevet for lang tid siden og pudse forskellige versioner af de andre sange af, og tanken er, at de snart skal udgivet i et sæt, hvor man får både den islandske og den engelske version af albummet samt en plade med et par nye indspilninger af nogle af sangene og nogle sange, folk ikke har hørt før. 

Første cd er således med den islandske version af albummet, nummer to er den engelske udgave, "In the Silence", mens tredje disk byder på uhørte numre.

 Tracklisten på den tredje cd er som følger:


1. Dreaming

2. Ocean

3. It Will Rain
 
4. Stormurinn
 
5. Frost
 
6. Soothe This Pain
 
7. Nú hann blæs
 
8. Heart-Shaped Box
 
9. Torrent Acoustic
 
10. Going Home (Toe Rag Session)
 
11. Summer Guest (Toe Rag Session)
 
12. On That Day (Toe Rag Session)
 
13. King and Cross (Dot Major Remix)
 
14. King and Cross (Liam Howe Remix)
 
15. Torrent (Stay + Remix)
 
Se musikvideoen til "Was There Nothing" fra "In the Silence"-albummet: 


ANNONCE