Nyhed

Prøv Slipknots grufulde masker her

Du undrer dig sikkert over, hvordan du ser ud med en Slipknot-maske på

Den 21. oktober udkommer Slipknots nye album, ".5: The Grey Chapter", efter en ventetid på seks år. Traditionen tro har de afsindige rockere skiftet hovedbeklædningen ud til dette album. Er du også én af dem, der har studeret gruopvækkende masker på nettet og overvejet, hvordan én af dem ville klæde dig, har du nu en enestående chance for at finde ud af det. Du kan nemlig prøve maskerne via linket her forneden.

Det er Slipknots første album, siden bassist Paul Grays tragiske død i 2010 på et hotelværelse i Iowa, hvor han ved et uheld havde overmedicineret sig selv med smertestillende medicin. Albumtitlen kan altså også tolkes som en hyldest til det afdøde medlem, der i sin tid var med til at grundlægge Slipknot. Og det er ikke den eneste grå skygge, der er blevet kastet ind over albummet. Trommeslager Joey Jordison forlod sidste år bandet grundet personlige anliggender. 

Den 12. september offentliggjorde bandet musikvideoen til deres nye single "The Devil in I", hvor de nye masker blev vist. Du kan se den her, men det er ikke for sarte sjæle.


I 2008 udkom Slipknot sidst med et album, det melankolsk titlede "All Hope Is Gone". GAFFAs anmelder Keld Rud applauderede udspillet og kvitterede med fuldt hus, seks ud af seks stjerner. Han konkluderede: "Det lykkedes på én gang for Slipknot at holde fast i essensen af deres karakteristiske pitbullterrier-metal og udvide grænserne for deres musik enormt."

Ved at følge linket her www.thedevilini.com, får du mulighed for at prøve de ni masker. Det foregår ved, at du giver app'en lov til at benytte det indbyggede kamera i din computer. (Det skal nævnes, at app'en fungerer bedst i enten Chrome eller Firefox.)

Her kan du i dagens anledning se undertegnede give den som Mick Thomson: 


Image and video hosting by TinyPic

ANNONCE