Nyhed

Hør tre nye sange med Drake

Den canadiske rapper og sanger har offentliggjort nyt materiale – en forsmag på hans næste album?

Den canadiske rapper og sanger Drake har pludselig lagt tre nye sange på sit pladeselskab October's Very Owns Soundcloud-profil, "6 God", "How Bout Now" og "Heat of the Moment".

Det er usikkert, om numrene kommer til at være med på hans næste udgivelse, "Views from the 6", som han i juli fortalte skal komme i løbet af næste år. Artworket, som de bliver offentliggjort sammen med, antyder dog, at de har noget med den forestående udgivelse at gøre. Se selv nedenfor.

"Views from the 6" bliver Drakes fjerde album og efterfølgeren til den storsælgende og velanmeldte "Nothing Was the Same" fra september 2013.


"How Bout Now" er tidligere blevet lækket på internettet af en fan, men nu har Drake altså officielt udsendt sangen.

Hør Drakes tre nye sange her:

ANNONCE