Nyhed

Steppeulven klar med fuldt line-up

Prisfesten har et solidt program af danske kunstnere for enhver smag

Foreningen af Danske Musikkritikere er på banen med deres årlige prisuddeling, Steppeulven, og er nu klar med fuldt line-up.

Rockmusikken repræsenteres således af postpunkbandet Lower, veteranerne i Love Shop (billedet) og black metalbandet Solbrud.

Derudover vil man kunne opleve debutanten Karl William, den nyligt abdicerede discoprins Vinnie Who og electropopsangeren Lucy Love, der hermed føjes til aftenens line-up sammen med de allerede offentliggjorte navne, The Minds of 99 og Broken Twin.


Prisfesten finder sted lørdag den 24. januar 2015 på Bremen Teater i København. Et begrænset antal billetter kan fra nu af købes via billetnet.dk.

Foreningen af Danske Musikkritikere består af musikanmeldere fra aviserne Berlingske, Dagbladet Information, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, Jyllands-Posten, Politiken og Weekendavisen.

Se Vinnie Who dyrke en nærmest Harry Nilsson-agtig 70'er-lyd på sin seneste single "Seven" her:

ANNONCE