x

Ny video: Rasmus Seebach ser Tusind Farver

Ny video: Rasmus Seebach ser Tusind Farver

Rasmus Seebach har udsendt en musikvideo til nummeret "Tusind Farver" fra den storsælgende "Ingen Kan Love Dig I Morgen". Se den her forneden.

"Tusind Farver" er en dybfølt sang om at lukke lyset ind. Det illustreres fint i musikvideoen, der er filmet i sort/hvid på Kongens Nytorv. Langsomt sniger farverne sig ind, mens folk samles om at vende de forskellige flip boxes

"Ingen Kan Love Dig I Morgen" udkom i november 2013 og har regeret på toppen af den danske hitliste lige siden. Ikke bare var det dét mest sælgende album i 2013, det var det minsandten også i 2014. Det har solgt nidobbelt platin, det vil sige har passeret de 180.000 solgte enheder, her forstået som fysiske eksemplarer og downloads.

GAFFAs musikanmelder Michael José Gonzalez kvitterede med fire stjerner for "Ingen Kan Love Dig I Morgen". Han skrev: "Alt i alt er Ingen Kan Love Dig I Morgen en sympatisk og bundsolid popplade med gode melodier og tekster, hvor de færreste bliver sat af, uden at det betyder, at der ikke er noget på hjerte. Det er en bedrift, at Seebach formår at ramme så bredt med kvalitetspop, der hæver sig over de mange samlebånds-udspil derude med hurtige kalorier til øregangene. Succesen er absolut velfortjent."

Se "Tusind Farver" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA