Nyhed

Suspekt giver ekstrakoncert på hjemmebane

Der var ellers meldt udsolgt til gruppens koncert i hjemstavnen Albertslund, men nu åbner billetsalget til en ekstra koncert

Suspekt udgav deres sjette studiealbum "V" i september sidste år og fulgte op med en turné rundt i hele landet. Nu er de klar med anden del af deres turné, og der er allerede nu meldt udsolgt i hjemstavnen Albertslund lørdag den 25. april. Den danske hiphop-gruppe spiller derfor en ekstra koncert fredag den 24. april, og billetterne er netop sat til salg. Du kan finde billetterne her

Suspekt havde et travlt år i 2014, da de indledte året med international anerkendelse i form af en Grammy-nominering for deres bidrag til Kendrick Lamars album "Good Kid, M.A.A.D City". Derefter indspillede de albummet "V" i LA, som de har brugt det forgangne år på udbrede til det danske land, blandt andet på Grøn Koncert sidste sommer. 

Gruppen kan også opleves i Store Vega i København fredag den 17. april, men der er få billetter tilbage, så det gælder om at være hurtig. Du kan orientere dig om alle koncerterne her: 


Fre. 20. marts. Næstved, Vershuset
Lør. 21. marts: Rødovre, Viften
Tor. 26. marts: Sønderborg, Sønderborghus
Fre. 27. marts: Vejle Musikteater
Lør. 28. marts: Holstebro, Musikteatret
Tor. 9. april: Odense, Magasinet
Fre. 10. april: Viborg, Paletten
Lør. 11. april: Aarhus, Train
Fre. 17. april: København, Store Vega – FÅ BILLETTER
Lør. 18. april: Holbæk, Elværket
Fre. 24. april: Albertslund, Forbrændingen – EKSTRA
Lør. 25. april: Albertslund, Forbrændingen - UDSOLGT
Tor. 30. april: Esbjerg, Tobakken
Fre. 1. maj: Aalborg, Skråen
Lør. 2. maj: Grenå, Pavillonen

Find billetter via GAFFA Live

Herunder kan du lytte til det dystre nummer "Helt Alene" fra 2011-albummet "Elektra" feat. Tina Dickow:

ANNONCE