P3's uundgåelige er omgærdet af mystik. Kan du gætte hvem det er?
Der bliver oftest brugt mange penge på marketing, når et pladeselskab lancerer en ny kunstner, så alle sammen kan komme til at kende vedkommende. Sådan er det dog ikke med Who Is Fancy, som i denne uge er P3's Uungåelige med singlen "Goodbye". Her er kunstneren bag navnet nemlig - ganske frustrerende! - anonym.
Ifølge pladeselskabet handler det om, at Who Is Fancy ønsker at fokusere på musikken og sangskrivningen og ikke hvem kunstneren i første omgang er. Bagmændene tæller både Justin Biebers manager Scooter Braun, Britney Spears' og Katy Perrys producer Dr. Luke, og forretningsmanden Scott Borchetta der opdagede Taylor Swift. Hvem er Who Is Fancy, forbliver dog spørgsmålet, men et godt netværk har denne da.
På de sociale medier er der imidlertid blevet lagt et lille brødkrummespor, som indbyder alle til at gætte med på, hvem der gemmer sig bag kunstnernavnet. Du kan selv tjekke Who Is Fancy's Facebookprofil her.
Om "Goodbye" skriver Who Is Fancy i en pressemeddelelse knyttet til musikvideoen: "Jeg var i et dårligt forholdsmønster, hvor jeg endte med at omgåes folk, der ikke var gode for mig, ikke bragte det bedste ud i mig, ikke tillod mig at være den, jeg virkelig er, og jeg indså, at det var på tide at sige farvel [Goodbye, red.] Det var et ægte øjeblik for mig, da jeg indså, at jeg ikke kunne elske nogen anden, hvis ikke jeg også elskede mig selv."
Hvis du kan gætte, hvem det er, eller bare har et godt bud, skal du være velkommen til at skrive det i kommentarfeltet herunder. Indtil da kan du lytte til se "Goodbye" her: