x

Spot Festival præsenterer metal-scene

Spot Festival præsenterer metal-scene

Fredag den 1. maj klokken 16.00 til 23.00 lægger Aarhus-spillestedet Headquarters hus til "The Hard Spot", en koncertrække med seks bands fra den danske hardrock- og metalscene som en del af Spot Festival.

Rockmusikken har god vind for tiden med udsolgte koncerter og airplay på mainstream-kanaler, og samtidig har den alternative og progressive metalscene vokseværk i både indland og udland. Netop derfor ønsker samarbejdspartnerne omkring "The Hard Spot", Spot Festival, Headquarters og metalsitet Metalized at vise et bredt udsnit af, hvad den progressive metal- og danske rockscene i Danmark har at byde på i 2015. 

Alle med Spot-armbånd til fredag eller hele weekenden har gratis entre. Entre for alle andre er 50 kr. Billetter kan købes via GAFFA LIVE.

"The Hard Spot" præsenterer følgende: 

Black Book Lodge
Dette københavnske rockband fik markeret sig selv på den danske rock- og metalscene med debut-lp'en "Tûndra" fra februar 2014. Du kan læse GAFFAs anmeldelse af lp'en her. Bandets lyd trækker på deres kolde, misantropisk nordiske baggrund.  

"The Call":

Lis Er Stille (billedet)
De har opnået høj status i hjembyen Aarhus. Over de sidste ti år er det blevet til mange jobs i udlandet. Du kan læse GAFFAs anmeldelser af bandets albums her. 

"Gold Future":

Redwood Hill
Bandet blev dannet i 2011, og siden har det københavnske band udviklet deres unikke tilgang til post-metal-genren. Noget, bandet har understreget med debutalbummet "Descender" fra 2013, og siden med opfølgeren "Collider", der udkom i slutningen af 2014. Du kan læse GAFFAs anmeldelse af sidstnævnte her. Bandet har spillet adskillige koncerter, blandt andet på Roskilde Festival i 2012 og Copenhell i 2014. 

"Poseidon":

Siamese
Siamese er et af landets fremadstormende hardrockbands. Bandets andet album, "Breathe:See:Move", nåede forsiderne på Mass Movement (GB) og FUZE i Tyskland. Bandet modtog GAFFA prisen for Bedste Hardrock Album i 2012. Du kan læse GAFFAs anmeldelse af bandets nyeste album "Siamise" fra januar 2015 her.

"Tomorrow Never Dies":

The Interbeing
Dette københavnske industrial-metalband udgav debutalbummet "Edge of the Obscure" i 2011. GAFFA kvitterede med fem stjerner og kommentaren:"…uden tvivl det bedste danske metalalbum, jeg har hørt i år." Du kan læse anmeldelsen her. Bandet blev inviteret af Metal Hammer til at spille til deres showcase på SXSW, og albummet blev licenseret og genoptrykt i Japan. 

"Shadow Drift":

TurboChild
Denne aarhusianske kvintet er fremadstormende og har blandet andet deres helt eget kampråb: "Hvad vil I ha'? Svedige kroppe? YOU GOT IT! Rock uden tilsætningsstoffer? YOU GOT IT! Et show du kan danse, bolle og slås til? YOU GOT IT!!!! This shit ain't rocket science, it's just good old, tap your right foot, rock'n'roll with a badass attitude!" Det er et ualmindeligt punchy rock band, som man enten vil elske eller hade.

"Jane Doe"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA