Nyhed

Se sarkastisk Tidal-parodi

Vi kniber alle en tåre med Jay-Z, Kanye og Madonna i denne sjove fup-reklame for Tidal

I begyndelsen af april lancerede streamingtjenesten Tidal en reklamefilm, som højtideligt forklarede, hvorfor man burde skifte fra Spotiy til Tidal. Det handler om stor kunst, folkens! Nu er der blevet lavet en sarkastisk parodi på den. Se her forneden, hvorfor du burde skifte streamingtjeneste.

Ikke et øje er tørt, når reklamefilmen sagligt forklarer de trange kår som Jay-Z og hans venner har det. Hvem skulle have troet, at det var så svært at være mangemillionær - for kunne vi ikke alle bruge et sandt Joakim von And-pengebad mindst én gang om dagen ligesom Jay-Z? Kanye West hænger lidt med mulen, Nicki Minaj spærrer øjnene helt op, og Madonna flekser sine tynde overarme, mens fortællerstemmen gøre rede for omstændighederne, der fornedrer de kendte Tidal-fortalere. 

Unnamed Insider Productions zoomer skarpt ind og forklarer i videoen, hvorfor de stakkels mennesker, popstjerner, hitskrivere, har burg for en hjælpende hånd. For det er uden tvivl en hård kamp at stille sig op mod en streaming-gigant som Spotify.

Har du glemt, hvad det hele handler om - altså ikke musik, men kontoudtog - kan du se den ellers hjertevarmende video her:


Se originalen her: 

ANNONCE