x

Tidligere ibens-medlemmer udsender ep som ny duo

Tidligere ibens-medlemmer udsender ep som ny duo

Når nu Kronprins Frederik ikke var til fyre, blev tidligere ibens-forsanger, Carsten Lykke aldrig dronning. Han har i stedet slået kræfterne sammen med trommeslageren Kristian Obling Høeg der også slog sine folder i nu hedengangne ibens. De har dannet en duo med det selvmodsigende navn StilleStøj og udsender i dag deres første ep "epoo1".

StilleStøj er et dansksproget projekt, der har fundet fodfæste i 90'ernes støjende showgaze kombineret med nutidig indierock. Den nyudgivne ep er den første udgivelse fra duoen, som regner med at udsende endnu en ep til efteråret. I den forbindelse vil de invitere en bassist med til et par udvalgte koncerter, som også kommer til at byde på gamle klassikere fra ibens' bagkatalog. 

ibens blev lagt i graven sidste år, blandt andet efter en uenighed om sexisme mellem Carsten Lykke og det tredje ibens-medlem, bassist Henrik Marstal. Du kan læse mere om bruddet her

Her kan du lytte til singlen "Nu Smiler Hun Igen", der med Lykkes vokal smager lidt af ibens:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA