Bandet spiller i ungdomsklub i Valby 26 år efter debuten. Publikum? Også de samme.
Dizzy Mizz Lizzy kører fortsat på i deres anden comeback-turné, og de har i dag offentliggjort en noget usædvanlig koncert. I samarbejde med Tak Rock inviterer bandet 21. maj nemlig til koncert på Rødbyvej i Valby, hvor det hele startede for 26 år siden. Formålet med arrangementet er at udvise en hyldest til det publikum, der støtter nye, ukendte bands og baner vejen for fremtidens rockstjerner, skriver Royal i en pressemeddelelse. Koncerten bliver livestreamet fra Tak Rocks hjemmeside, royalbeer.dk
En tirsdag aften i 1989 stod tre teenagedrenge, Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis, for første gang på scenen for at optræde med deres eget materiale, og gruppen gik under navnet Dizzy Mizz Lizzy. Foran scenen stod 60-70 unge, der nok ikke havde idé om, hvad de havde været vidner til, da koncerten sluttede. Dizzy Mizz Lizzy har imidlertid aldrig glemt publikum netop den aften. "Vi glemmer aldrig følelsen af at træde op på scenen, pivunge med bævende hænder, og bare håbe på, at folk ville tage godt imod os. Selvom den første koncert 'bare' var i vores lokale ungdomsklub, så var det kæmpestort for os. Og det er det for alle nye bands," udtaler Tim Christensen i forbindelse med offentliggørelsen.
De seneste uger har Tak Rock kørt en heftig kampagne for at opstøve de folk, der deltog i koncerten i 1989, og det er angiveligt lykkedes at finde størstedelen af fansene fra dengang. De er alle inviteret til at genoplive koncerten med Dizzy Mizz Lizzy i ungdomsklubben i Valby. "Rock er følelser, og den følelse, som de oprindelige Dizzy Mizz Lizzy-fans oplever, når de genoplever koncerten fra 1989, bliver helt unik," siger Christian Lund-Martorell, Senior Brand Manager for Royal Beer. Og det må siges at være noget af et modstykke til de danske arenaer, bandet for tiden fylder ud weekend efter weekend.
Dizzy Mizz Lizzy: Vi optrådte i beskidte underbukser
De sidder tilbagelænede i hver sin lænestol med et glas brusende rosésaft på bordet foran dem og en sixpack strategisk placeret i vindueskarmen bag dem. Ved siden af dem sidder Søren Hasselmand, der stod blandt tilskuerne til orkestrets første koncert: "De var rigtig, rigtig nervøse. Jeg kan i hvert fald huske at du drak rigtig meget paphvidvin, inden du skulle ind," griner han og skæver til Tim Christensen.
"Gjorde jeg?," udbryder Tim Christensen forundret. Han genkalder sig til gengæld, hvordan koncerten forsøgte at afspejle barndommens musikalske helte, men endte i lidt alternativ opsætning.
"Vi lånte noget gear fra den rivaliserende ungdomsklub i Hvidovre. Vi havde lånt en guitar- og basforstærker og et meget lille sanganlæg. Vi fandt hurtigt ud af, at sanganlægget overhovedet ikke virkede – og basforstærkeren lød af lort. Så vi endte med at tage både guitar og bas igennem den samme forstærker. Min mikrofon gik ind igennem basforstærkeren, for sangen lød meget godt i den forstærker. Det ville være fuldstændig uhørt at gøre nu. Der har været vokal i venstre side og guitar og bas i højre side. Det var det samme med trommerne. Det var halve bækkener, og to trommesæt sat sammen og i hver sin farve, så det var hvad, der nu var. Vi havde ikke råd til andet."
Men selvom hvidvinen pulserede igennem blodbanerne og udstyret måske ikke levede op til orkestrets egne høje standarder, var ambitionsniveauet ikke mindre af den grund. "Vi var seriøse. Vi terpede helt sindssygt i mange år. Når vi var i ungdomsklubben, handlede det kun om at spille musik," husker trommeslager Søren Friis.
Det var dog noget modstræbende, at Tim C. indvilligede i at stille sig bag mikrofonen. Han ville nemlig hellere være guitarhelt. Efter flere fejlslagne forsøg på at finde en forsanger blev det nok for bassist, Martin Nielsen: "Jeg blev irriteret over, at de ikke fattede, hvordan de skulle synge det. Så syng det dog selv, for helvede. Du ved jo, hvordan det skal lyde," og sådan blev det.
Da orkestret fire år senere kunne bryste sig af en sejr til DM i Rock klappede fælden, og besætningen blev cementeret. I løbet af de sidste par måneder har Dizzy Mizz Lizzy lagt vejen forbi flere danske byer med både nyt og gammelt materiale. Men selvom det er mange år siden, at orkestret red på højderyggen af dansk rock, har de ikke haft vanskeligheder med at skabe den karakteristiske lyd, som de brød igennem med. "Det hele sidder i kroppen," forklarer Søren Friis og bliver suppleret af Tim Christensen:
"Der fulgte et ansvar med udgivelsen af vores debutplade. Folk har et forhold til det, som nogen kalder soundtracket til deres ungdom. Så det ville være mærkeligt, hvis vi gik ud og spillede nogle nye, helt omarrangerede udgaver af det. Vi ligger derfor et lidt underligt sted, for størstedelen af numrene er jo et nostalgi-act, der knytter sig til en bestemt tid, og samtidig er vi et band, der også vil prøve at udvide repertoiret. Det er en balancegang mellem at være et nostalgi-act og at være et nutidigt act, som stadig er produktive. Det er en lidt sjov balance og det tænker jeg meget over. Vi får jo kun tilladelse til at lave nye ting, hvis vi spiller det gamle".
Hvis orkestret selv skal sætte en finger på den udefinerbare kvalitet, der lod dem bryde igennem lydmuren tilbage i halvfemserne, så handlede det om ungdommens kådhed, catchyness og energi, men også uhøjtideligheden. "For mange af tidens bands handlede det lige så meget om, hvor meget hårlak man sprøjtede i håret og hvordan man så ud. Vi gik direkte på scenen i beskidte underbukser. Fuldstændig ligeglade, så det var meget uhøjtideligt. Det var meget en del af tiden med grunge-bølgen. Du ved, uvasket hår og det uselviske. Der var en befrielse i at det pludselig handlede om noget andet".
Den 21. maj bliver tøjlerne løsnet til genskabelsen af den første koncert, der senere skulle vise sig, at være første spadestik til en lang og begivenhedsrig karriere. Der vil være både nostalgi og gensynsglæde i luften, når debutkoncerten bliver genskabt, og selvom du ikke var tilstede for over tyve år siden, kan du følge begivenheden, når den bliver streamet direkte fra ungdomsklubben i Valby.
Lyt til Dizzy Mizz Lizzy-singlen "I Would If I Could But I Can't", der måske vil opfriske næste uges sætliste hér:
