Nyhed

Ven: "90% af Cobain-dokumentar er bullshit"

Den nye film om Nirvana-frontmanden Kurt Cobain får hård medfart af barndomsven

Den har fået en fin modtagelse, Bret Morgens nye dokumentar om den afdøde Nirvana-forsanger Kurt Cobain - også her i GAFFA, hvor Henrik Tuxen tildelte "Montage of Heck" fem stjerner og karakteristikken "en absolut seværdig dokumentar om en af rockmusikkens helt store skikkelser."

Nu tager af en ven gennem hele forløbet, musikerkollegaen Buzz Osborne fra bandet Melvins, imidlertid bladet fra munden og kalder direkte størstedelen af filmen for pure opspind. Eller, som det hedder fra Osborne ifølge NME.com, "totalt bullshit."

I en artikel stilet til sitet The Talkhouse retter den gamle ven en skarp kritik mod filmen, idet han samtidig præsenterer sig for som førstehpndsvidne til de faktiske begivenheder. "Jeg gik i gymnasiet med Kurt og var en rigtig stor del af alle Nirvana-fyrenes liv, både før og efter de blev berømte," bemærker Osborne.


ANNONCE