Nyhed

Ny musikvideo: Foals sparker hårdt tilbage

Vi får ikke det nye materiale at høre live, før albummet er ude, men det lover godt

Britiske Foals vender stærkt tilbage igen med en ny hårdtslående video til singlen "What Went Down" fra deres kommende udspil, der udkommer den 28. august. Se den her forneden.

Math-rockerne åbnede sig mod en mere popvenlig lyd på deres sidste udspil fra 2013, og det er da også den lyd, som bærer den seneste single. På sin vis har den i sin bombastiske dynamik en del til fælles med førstesinglen "Inhaler" fra foregående "Holy Fire". Forsanger Yannis Philippakis udtaler til NME:

"Det er en af de vildeste og mest dyriske sange, vi nogensinde har skrevet. Da vi spillede den i øvelokalet, virkede den som et rovdyr, den føles, som om den er på jagt eller noget. [Producer] James Ford skubbede mig virkelig et sted hen med min vokal. hvor det føltes, som det gik amok."


"Holy Fire" fra 2013 modtog fem stjerner af GAFFAs musikanmelder Kristian Bach Petersen under overskriften: "Tidligere Oxford-punks tændt af en hellig og velproduceret ild."

Foals giver koncert i Store Vega den 10. september. Find billetter fra fredag den 19. juni klokken 10 via GAFFA Live.

Se den punkede "What Went Down" her:


ANNONCE