Nyhed

Savages samarbejder med Trentemøller

Den danske producer skal mixe pigepunkernes kommende album

Den britiske post-punk-kvartet Savages, der sidste weekend gav koncert på NorthSides grønne scene, har meldt ud, at de er i gang med at færdiggøre deres anden plade. Kvartetten udgav i 2013 deres debutplade, "Silence Yourself", som sendte armene i vejret på GAFFAs anmelder Rune Schlosser, der til gengæld sendte fem stjerner afsted til punkrockerne.  

Savages har endnu ikke afsløret titlen på pladen, men de har dog afsløret, at den bliver mixet af danske Trentemøller i København, der har lavet utallige af remixes af blandt andet Röyksopp, The Knife og Moby og har produceret for navne som Giana Factory og Darkness Falls.

Lyt til: "Shut Up" fra 2013-debuten:

ANNONCE