Nyhed

Blurs Alex James: Taylor Swift er større end The Beatles

Også Damon Albarn og Graham Coxon har udtalt sig positivt om popstjernen

Bassisten fra Blur, Alex James har diskuteret kunstneres indflydelse på den nuværende musikscene og udtaler i den forbindelse til The Mail on Sunday, at Taylor Swift ud fra den teori er "større end The Beatles" var for deres generation.

Britpop-bandet promoverede deres første album i 12 år, "The Magic Whip" med et show i Londons Hyde Park i sidste weekend, hvor Alex James udtalte sig om, hvorvidt gruppen vil være lige så indflydelsesrig nu, som den var, da den startede sin karriere i begyndelsen af 1990'erne. Hertil svarede han:

"En stor artist er stadigvæk stor i verden, ligesom Taylor Swift er større end The Beatles, men det går i retning af, at det er sangere og baggrundsmusikere, som er store (og altså ikke bands, red.)," fortæller han til Digital Spy.


Flere af medlemmerne af bandet har udtalt sig om deres positive indtryk af Taylor Swift. Guitaristen Graham Coxon beskrev sangeren som "en sund person med nogle kloge meninger." Alex James tilføjede: "Hun er den største nogensinde, og hvis man er en lille pige, kan man ikke komme uden om Taylor Swift. Det er gode sange, hun ser hamrende godt ud, hvad kan man have imod det?"

Frontmanden Damon Albarn blev spurgt, om han ville samarbejde med sangerinden, hvilket kan svarede positivt på, men kom dog med en bemærkning: "Meget få, som jeg skriver til bruger mine sange, og det er et lille mysterium for mig".

Genopfrisk Blurs "Country House":


 

 

 

 


ANNONCE