x

Trailerpark Festivalen slår dørene op i Amsterdam

Trailerpark Festivalen slår dørene op i Amsterdam

Den københavnske teknologi-, kunst - og musikfestival Trailerpark kan i weekenden for første gang nogensinde slå dørene op i Amsterdam. Det er en af de første gange, at en dansk festival eksporterer sit koncept til udlandet.

Den ombejlede Trailerpark Festival meddeler i dag, at den har solgt dobbelt så mange billetter som på samme tidspunkt sidste år. Selvom det ligger lige til højrebenet at udvide kapaciteten i takt med det eksplosive billetsalg, vil festivalen gerne bevare sin intime atmosfære og har i stedet valgt at vokse på en helt anden måde. De har derfor valgt at lade hollænderne nyde godt af konceptet, når de for første gang slår dørene op i Amsterdam.

Festivalen vil foregå i et gammelt industrikvarter i den østlige del af Amsterdam på en nedlagt gasfabrik. De industrielle omgivelser ligger helt ned til vandet, hvilket giver gæsterne mulighed for at bade, slappe af på store solterasser, grille og nyde solen. De kunstfærdige campingvogne, som er Trailerpark Festivalens varemærke, vil selvfølgelig også være at finde på pladsen.

Samtidig med eksporteringen af festivalkonceptet er der også blevet plads til dansk musikeksport i form af First Hate og Darkness Falls, der vil spille op til dans i både Amsterdam og i København. Trailerpark Festival løber af stablen i København mellem den 30. juni og 1. august og byder på mere end 40 koncerter med blandt andre Oh Land, Blaue Blume og Den Sorte Skole. Du kan finde billetter til festivalen her, og i mellemtiden varme op med nummeret "Girls In The Club" fra danske First Hate:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA