Nyhed

The Beatles gendannet

McCartney og Ringo genindspiller Lennon-nummer med hjælp fra de afdøde beatler

Paul McCartney og Ringo Star er gået i gang med at finpudse det gamle uudgivede John Lennon-nummer med den passende titel "Now And Then".

Det var Yoko Ono, der i 1994 overdragede demooptagelserne til McCartney, og planen er nu, at det skal tilføjes George Harrison-guitar fra arkiverne, og bidrag fra både McCartney og Ringo.

Projektet skulle egentlig være iværksat for længe siden, men George Harrison syntes, der var for meget arbejde, der skulle gøres med at færdigkomponere sangen.


"Den havde et smukt vers og John sang på den. Men George havde ikke lyst til at lave den", fortæller McCartney således til den britiske avis Sunday Express.

Nu gør resterne af Beatles så endelig et forsøg på at færdigkomponere og indspille sangen, til Paul McCartneys store glæde:

"Det bedste ved det hele var at arbejde sammen med John igen. Det er ligesom en umulig drøm."


ANNONCE