x

Taylor Swifts albums sætter millionrekord

Taylor Swifts albums sætter millionrekord

Den unge pop- og countrysangerinde Taylor Swift har med sine seneste tre albums "Speak Now", "Red" og "1989" formået at slå rekorden for flest millionsælgende uger på den amerikanske Billboard-albumchart, skriver Guinness World Records. Som den eneste kunstner har Taylor Swift haft tre millionsælgende uger på denne albumchart, siden man begyndte at tracke albumsalg i starten af 1990'erne.

Alle tre album har solgt lidt over en million eksemplarer i USA i udgivelsesugen, helt præcist 1,047 millioner i november 2010 for "Speak Now", 1,208 millioner for "Red" i november 2012 og 1,287 millioner for "1989" i november 2014. Mon hun udgiver et nyt album i november 2016?

Dette er ikke første gang, Taylor Swift har landet en rekord. I 2012 slog hun med storhittet "We Are Never Ever Getting Back Together" rekorden for hurtigstsælgende digitale single, da den lå nummer 1 på iTunes, blot 50 minutter efter den var blevet frigivet.

Se videoen til den hurtige sællert fra 2012 her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA