Nyhed

Se klip fra Faces' reunion-koncert

Efter 40 år var Rod Stewart, Ronnie Wood og Kenney Jones samlet igen

I lørdags blev der afholdt velgørenhedskoncert imod prostatakræft i Ewhurst, Surrey i England. Til koncerten havde arrangørerne fået samlet Faces' eksisterende medlemmer: Rod Stewart, Ronnie Wood og Kenney Jones.

Det er cirka 40 år siden, gruppen var sidst samlet. I 2009 var første gang de blev genforenet, men dette blev uden deres vokalist Rod Stewart. Til deres indsættelse i Rock & Roll Hall of Fame i 2012 måtte Rod Stewart aflyse grundet sygdom.

Bandet er en aflægger af Small Faces, som blev opløst i 1969, efter leadvokalisten Steve Marriott forlod bandet for at blive medlem af Humble Pie. Derefter stod Ian McLagan (keyboard), Ronnie Wood (guitar) og Kenney Jones (trommer) alene, men ikke længe efter kom Rod Stewart og Ronnie Lane (bas), og bandet kaldte sig Faces. Genren var rock, og de spillede på fuld tid sammen i seks år, hvorefter de gik ud i soloprojekter med egne og andres bands – mest kendt er Ronnie Woods optagelse i Rolling Stones. Derefter har der været enkelte genforeninger.


Men lørdag skete det så igen; de sidste tre medlemmer af gruppen fandt syv sange frem og afholdt en koncert til fordel for kampen imod prostatakræft.

Ian McLagan døde sidste år, og Ronnie Lane døde i 1997.

Efter koncerten lagde Rod Stewart deres sætliste op på Twitter.


 

Se "You Can Make Me Dance", som vist er Rod Stewart yndlingssang med bandet:

Se "Stay With Me"


 


Se "Ooh La La" herunder

ANNONCE