Se ny følsom video fra svenske Erik Hassle

Se ny følsom video fra svenske Erik Hassle

Den svenske popsanger Erik Hassle, der debuterede i 2009 med albummet "Hassle" og er kendt for hittet "Hurtful", er klar med en ny video til sangen "No Words", der her spilles i en low tempo-udgave. Hassle beskriver selv sangen som en repræsentation af både det glade og triste i livet. De seneste to år har Erik Hassle tilbragt i Los Angeles, hvor han har skrevet og indspillet flere sange. "No Words" er dog skrevet i Sverige i kølvandet på en endt romance mellem Hassle og en pige, der blev i Los Angeles. "Jeg var virkelig forelsket i hende, men jeg vidste godt, at vi var finito", siger Hassle i videoens indledning.

Den svenske krøltop har flere gange fået GAFFA-anmeldelser på det jævne. Hans andet album "Pieces", der udkom i 2010, fik dog fire stjerner af GAFFA.

"Produktionen er ambitiøs uden at blive hverken for klistret eller for glat, og "Pieces" er et album, som stolt kan mænge sig med de store svenske popproduktioner i musikbiblioteket", lød det.

Se videoen til "No Words" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA