Sangeren er anklaget for plagiat i stort hit
Tilbage i 2017 blev popstjernen Taylor Swift anklaget for at have plagieret poptrioen 3LW’s ”Playas Gon’ Play”.
Her skulle hun angiveligt have taget vendingerne ”players gonna play” og ”haters gonna hate” og brugt dem i omkvædet af sin egen sang ”Shake It Off”. Dette har Swift dog for nyligt afvist og skrevet under på i et retsdokument.
Efter anklagerne blev droppet i 2018 og senere appelleret i 2019, blev det i 2021 besluttet, at sagen skulle stilles for en jury. Og nu er datoen for retssagen sat, hvor Swift skal stille op i retten, hvilket bliver den 17. januar 2023. Det meddeler Pitcfork.
Sangeren har flere gange forsøgt at undgå en retssag, men nu er hendes sidste forsøg på det blevet afvist af den amerikanske distriktsdommer Michael W. Fitzgerald, til hvilken Swift tilbage i december havde indgivet et forslag om at afvise sagen. Efter et afslag forsøgte hun at få distriktsdommeren til at genoverveje, dog uden held.
Om grunden til afslaget af Swifts forslag fortæller Fitzgerald:
”Jeg tror stadig, at der er et ægte spørgsmål om materielle kendsgerninger, delvist på grund af ekspertudtalelsen”.
For nyligt blev Swift sagsøgt af forfatteren Teresa La Dart over den bog, der følger med den specielle version af sangerens album Lover. Her mente La Dart, at Swift har krænket hendes digtsamling af samme navn, hvorfor hun sagsøgte Swift med krav om erstatning på over 1 million dollar.
I år kan sangerens ikoniske album Red fra 2012 fejre 20-års jubilæum, og Swift har også et nyt album på vej – Midnights, som stjernen annoncerede fra scenen til 2022 MTV Video Music Awards.
LÆS OGSÅ: Taylor Swift annoncerer nyt album