Den 45-årige stjerne døde søndag hjernesvulst, hun havde kæmpet med siden 2009. Hun havde en unik stil, en dejlig stemme og hentede referencer fra det etniske mix, som var hendes baggrund
Her i landet kender vi ikke så meget til portugisisk musik. Det er synd, for selv om den mest kendte eksportvare, fado’en, har en helt egen tristesse, er der en enorm rigdom i det musikalske land. Det er jo ikke for ingenting, at Portugal tidligt var en stor søfarernation og i høj grad hentede kulturel inspiration hjem fra fjerne lande i specielt Afrika og Sydamerika. Det har ikke mindst inden for de sidste tre-fire årtier ført til, at ny generationer er kommet til, som dygtigt formår at bruge hele den musikalske og etniske værktøjskasse, og en af de ypperligste var Sara Tavares, som vi altså fra nu af bliver nødt til at omtale i datid. Hun som netop var så levende og så smuk.
Sara Tavares var født i Lissabon, men hendes forældre kom fra Kap Verde, og hun voksede op i bydelen Almada, som ligger over for hovedstaden syd for Tajo-flodens enorme delta.
Måske husker du den kendte sangerinde Cesária Évora (1941-2011), som råhittede under boomet for verdensmusik i 1990’erne? Det var hende, der med en herlig twanget stemme indfangede den helt egne form for creolsk blues, som havde reminiscenser fra samba eller bossa, men også havde en egen duvende doven vibration, som blev man taget med på passatvindens vinger og nænsomt vugget af sted. Cap Verde er en øgruppe, som ligger ud for Senegals kyst og har både stærke vestafrikanske impulser og den føromtalte stil, som konkret kaldes for Morna. Med rullen på r’et.
Det var netop den stil, som Sara Tavares havde med i bagagen, men hun blev for alvor kendt i Portugal, da hun som purung 16-årig stjerne vandt retten til at repræsentere Portugal til det europæiske melodi grand prix i 1994, hvor hun blev ret højt placeret.
Alligevel der en anden og stærkt personlig rejse over den vej, hun foldede ud over de næste 15 års tid, indtil hun i 2009 blev ramt af sin sygdom.
Her var hun helt sin egen specielt fra 1999, da hun udgav sit debutalbum i eget navn, Mi Ma Bó, hvor hun havde den ferme congolesiske multimusiker Lokua Kanza ved knapperne og foldede en karriere ud, som gjorde hende højt elsket. For ud over at være tro mod rødderne ville hun skabe en helt egen form for verdensmusik, hvor det ikke var vigtigt at stringent holde på formerne. Og det gjorde for mine penge hende langt mere spændende end nogle af de andre unge kvindestemmer, som kom frem og skulle løfte arven efter den store fado-sangerinde Amália Rodrigues (1920-99) og føromtalte Cesária. Jeg tænker her specielt på sangerinder som Mariza og Ana Moura, som begge er fra samme generation som Sara Tavares.
Det blev til yderligere tre album, sluttende med Xinti (2009), som netop nåede at udkomme, og hvor hun fik givet en mageløs koncert på spillestedet The Barbican i London, hvor den legendariske britiske verdensmusik-dj på BBC, Charlie Gillet, flippede helt ud med ordene:
”Jeg var overvældet af Sara Tavares’ koncert, efter i forvejen at være forført af hendes guitarspil under en session, vi optog for BBC to dage før”.
Desværre var det lige efter, at hun fik sin diagnose og begyndte sin opslidende kamp mod kræften, en kamp som blev fulgt tæt af hendes mange fans.
Men hun overvandt sygdommen og triumferede efter en pause på otte år med det fabelagtige og lækkert afslappede album, Fitxadu – kreolsk fra Kap Verde for ”noget er slut og vil aldrig være tabt” – som kom i 2017 og som ikke ulig nogle af de spændende kunstnere fra São Paolo i Brasilien ville mikse elementer af lounge og jazz med diskret percussion fra den afrikanske regnskov ovenpå hvilket Sara Tavares’ dejlige stemme og lyriske guitar dansede.
Desværre måtte vi herefter vente til 2022, hvor der drypvis kom et par singler, ligesom hun for to måneder siden nåede at udsende sangen ”Kurtidu”, som både havde elementer af congolesisk rumba og kantslag fra jamaicansk dub. Men et album var der ikke kræfter til.
Nu er stemmen forstummet og guitaren stillet i stativ, og det er rent ud sagt en tragedie.
Sara Tavares var en unik kunstner, der gav løfter i retning af så meget mere, end hun trods alt nåede at give.
Æret være hendes minde.
Sara Alexandra Lima Tavares (1. februar 1978-19. november 2023)
