Koncerter slår rekorder, og publikum er vendt tilbage efter corona-nedlukningen. Alligevel oplever flere mindre spillesteder, at de skal kæmpe hårdere end tidligere for at sælge billetter til koncerter med fremtidens musikstjerner
Det er ikke mange dage siden, at The Minds of 99 annoncerede deres tredje koncert i Parken i træk, som den første danske såvel som internationale artist nogensinde. Odenses byrådspolitikere fremlagde tidligere samme måned, at Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti er gået sammen om at skabe en af Nordeuropas største koncertpladser på byens dyrskueplads. Et område, som har plads nok til at huse nogle af verdens største turnerende artister. Og Danmarks Statistik skrev i august, at antallet af antallet af koncertgængere i 2022 igen var på niveau med tiden før COVID-19-pandemien.
På trods af de positive tal og udmeldinger fra den danske livebranche er der også en modsatrettet tendens, hvor de mindre spillesteder i dag kæmper om at få solgt billetter til vækstlagskoncerterne – de scener som skal fremyngle fremtidens store musikstjerner, som en dag måske skal spille tre koncerter i Parken eller udfylde Odenses dyrskueplads. Det skriver spillestedsleder for Huset i Aalborg, Michael Falk Marino, i et debatindlæg til Kulturmonitor:
- Vi oplever i stigende grad, at publikum bliver væk fra koncerter med nye, ukendte bands, smalle genreområder og uopdagede nye talenter fra musikkens vækstlag. Spillesteder og koncertklubber kæmper ofte en forgæves kamp for at sælge 80, 50 eller for den sags skyld bare 30 billetter., skriver spillestedsleder Michael Falk Marino.
GAFFA har snakket med booker for det aarhusianske spillested HeadQuarters, Jesper Munksgaard, som er enig med Michael Falk Marinos observation. Jesper Munksgaard tilføjer desuden, at problematikken i lige så høj grad omfatter hele musikbranchen, og særligt også medierne, som skal hjælpe publikum med at få øje på de mindre spillesteder og dermed det spirende vækstlag:
- Hvis publikum skal få øje på de mindre spillesteder, så kræver det, at hele musikbranchen arbejder sammen om talentudvikling, og at de etablerede medier er bevidste om deres ansvar for at introducere nye artister til musiklytterne, siger booker på HeadQuarters, Jesper Munksgaard.
Alternative koncertformater og strukturelle virkemidler
Direktør for Dansk Live, Esben Marcher, anerkender problematikken i de to modsatrettede tendenser, og siger til GAFFA, at man arbejder på at udvikle koncertformater i samarbejde med spillestederne, som skal gøre koncerterne attraktive for et 2023-publikum:
- Der skal arbejdes med både produkt- og publikumsudvikling. Det enkelte koncertsted skal naturligvis selv definere hvad der er udviklingsbehovet lokalt hos dem, men formaterne der præsenteres koncerter i, og måden man arbejder med koncerterne, skal ses efter i sømmene og forbedres, så de også fortsat er attraktive i en digital tidsalder. Det betyder måske, at flere bands og artisters skal præsenteres samme aften, at koncerterne skal præsenteres i nye lokaliteter eller at musikken skal spille i forbindelse med andre aktiviteter, siger direktør for Dansk Live, Esben Marcher, til GAFFA.
Derudover understreger Esben Marcher, at politiske prioriteringer har stor indflydelse på spillestedernes levedygtighed, og at livebranchen også er afhængige af, at nuværende økonomiske puljer i finansloven bliver forlænget:
- I finansloven fra 2021 blev der afsat midler til netværks- og genrespillesteder samt arbejdet med nye formater. Finansieringen til disse ordninger udløber ved udgangen af 2024, og det er selvfølgelig afgørende, at der inden længe bliver skabt sikkerhed med en forlængelse af ordningerne og en større pulje i øvrigt, afslutter Esben Marcher.
LIGE NU: Flere gratis tourbusser skal styrke landets unge vækstlag
