Det 57-årige popikon tager et markant opvarmningsnavn med på sin turné til efteråret
I efteråret '22 Janet Jacksons nyklassiker The Velvet Rope - inklusive hittet "Together Again" - fejre 25 års jubilæum. Og netop "Together Again" var da også den passende overskrift for den USA-turné, som Jackson annoncerede et par måneder efter albummets fødselsdag.
Turnéen besøgte en lang række amerikanske byer i foråret 2023 - og var Jacksons første siden en kort jubilæumsturné for 1989-albummet Janet Jackson's Rhythm Nation 1814 i 2019, som også bragte Jackson forbi den engelske Glastonbury Festival.
Nu er der så godt nyt til europæiske fans af den amerikanske popstjerne. Hun har nemlig netop annonceret en række koncerter på denne side af Atlanten til efteråret.
Billetsalget går i gang på fredag den 3. maj, og du kan se turnéplanen nedenfor. Jackson kommer desværre ikke forbi Danmark - hvor hun ikke har optrådt siden 2011 - så du skal en tur til for eksempel Paris, Berlin eller Amsterdam, hvis du vil opleve Jackson live.
Ved ni af de ti koncerter vil Wyclef Jean stå for opvarmningen - ved koncerten i London den 28. september er opvarmningsnavne dog stadig "TBA" - altså endnu ikke offentliggjort.
Turnédatoer
25/9 - Paris
27/9 - Birmingham
28/9 - London
30/9 - Glasgow
1/10 - Manchester
3/10 - Antwerpen
5/10 - München
6/10 - Köln
8/10 - Berlin
10/10 - Amsterdam