Nyhed

Hun havde dansk kæreste i otte år. Så genopfandt engelsk-pakistanske Natasha Khan sig selv som stærkt indienavn

”Det handler om, hvad der sker, når du strækkes fysisk, mentalt, endda vaginalt"

”Min første kæreste var dansk. Vi var sammen i otte år, og vi besøgte hans mor og bedstemor i København. Vi besøgte Tivoli, tog til havet og spiste traditionelt dansk wienerbrød. Jeg har helt specielle minder fra det sted.”

Ordene stammer fra et GAFFA interview med Natasha Khan, bedre kendt som Bat for Lashes, hvori hun bliver spurgt ind til hendes forhold til Danmark. I dag er der gået otte år siden interviewet, og nu har Khan så annonceret udgivelsen af sit sjette studiealbum: The Dream of Delphi. Albummet bliver udgivet den 31. maj.

Samtidig med annonceringen delte hun den første single fra albummet, nemlig titelsangen, som kan høres nederst i artiklen. I kinderægget annoncerede hun også, at der kommer en film med samme titel.


”Dette er albummets manifest. Det er som en trylleformular, der bliver kastet. Det er trylleriet, manifestationen, nedtrækningen af Delphi fra æteren. Det er mig, der kalder på hendes sjæl. Det handler om at gå op til stjernerne, og ned i underverden samtidigt, hvordan himmellegemer og dybe gutturale lyde kan mødes, hvordan det afspejler den rejse, jeg tog på,” fortæller Khan i en pressemeddelelse og tilføjer:

”Det handler om, hvad der sker, når du strækkes fysisk, mentalt, endda vaginalt! Jeg tror også, det har ydmyget mig at blive mor. Det har fået mig til at føle mig mere sårbar, end jeg nogensinde har følt før. Men jeg føler mig mere menneskelig, mere kropslig. Jeg kan ikke undslippe livet ved at lave smukke ting så meget, som jeg gjorde. Men der er en slags skønhed ved min dødelighed nu.”

I samme pressemeddelelse forlyder det, at albummet er en folkloristisk beretning om Natasha Khans moderskab. Musikvideoen til den nye single er filmet i det engelske landskab.


Khan var sidst albumaktuel med albummet Lost Girl, som fik fem stjerner af GAFFA. ”Khans femte album er hendes mest rendyrkede siden Two Suns og måske også hendes bedste, trods de utvetydige kvaliteter ved både The Haunted Man og The Bride. Det klæder hende simpelthen at træde ud af de mere grandiøse, teatralske tendenser, der før har gjort hende til en Kate Bush-arvtager, og eksperimentere med genrerne,” hed det blandt andet i anmeldelsen.

Tracklisten:


01 “The Dream of Delphi”

02 “Christmas Day”

03 “Letter to My Daughter”


04 “At Your Feet”

05 “The Midwives Have Left”

06 “Home”


07 “Breaking Up”

08 “Delphi Dancing”

09 “Her First Morning”


10 “Waking Up”

11 “The Dream of Delphi” (Bonus Extended Strings Version)

 


Bat For Lashes: – Jeg ville elske at blive gift

ANNONCE