Nyhed

Tricky vender tilbage til Danmark

Rapperen indtager scenen med sit nye efterårsalbum side om side med sine ikoniske sange.

Tricky lander i Store Vega den 20. juni 2026, hvor han kommer med et helt nyt liveshow, lyder det i en pressemeddelelse. 

Læs også: Nyt projekt støtter hiphop-talenter fra boligblok til scenekant

På scenen tager han dele fra hele sit bagkatalog med lige fra centrale hits til nyt materiale, og i pressemeddelelsen loves publikum et nyt arrangeret liveformat til den kommende 2026-turné. Det vil både blive “råt, intenst og med den hypnotiske stemning, der har gjort ham til en unik skikkelse i moderne musik.” 


Det britiske triphop-ikon udkom med sit helt nye album Out The Way i efteråret, som er lavet i samarbejde med den polske sanger Marta. Sangene viser Tricky fra en mere nedtonet og atmosfærisk side, hvilket adskiller sig fra nogle af hans tidligere værker. 

Tricky besøgte sidst Danmark i 2024, og det var dengang også med en koncert i Store Vega. GAFFA gav hans optræden tre ud af seks stjerner, efter en lidt skuffende fejring af 30 års jubilæet af debutalbummet Maxinquaye.


ANNONCE